Er I et nyt makkerpar – eller er I på vej ind i en ny fase af jeres makkerskab?
Når en ny borgmester eller kommunaldirektør tiltræder, kræver det tid og fokus at opbygge nye samarbejdsrelationer, at forstå hinandens roller og opgaver godt og få talt om, hvordan man får partnerskabet til at være gensidigt hjælpsomt for at løse de opgaver, der er forbundet med at lede kommunen. Det kan også være givtigt at forny samtalen, tage samspillet op til revision og sammen reflektere over, hvilken retning, makkerskabet nu skal i, selvom man kender hinanden godt.
Dette seminar giver jer de rette rammer og værktøjer til at etablere et samarbejde, der kan håndtere såvel muligheder som udfordringer.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning og overnatning i enkeltværelse. Prisen er pr. person. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Borgmester og kommunaldirektør.
Seminarets indhold
- Få indsigt i de nyeste tendenser og rammer for det kommunale landskab.
- Diskuter og afklar samarbejdsflader mellem politisk og administrativ ledelse og jeres rollefordeling.
- Arbejd med jeres samarbejdsrelation gennem faciliterede dialoger.
- Udforsk retning og ambitioner for kommunens udvikling, både internt og i eksterne samarbejder.
Seminaret kombinerer faglige oplæg, faciliterede dialoger og praktiske øvelser, der styrker jeres samarbejde og skaber et solidt fundament for kommunens fremtidige topledelse.
Udbytte for makkerparret
- En dybere forståelse for hinandens roller, forventninger og behov.
- Klare rammer for jeres samarbejde, der gør arbejdsprocessen mere harmonisk og effektiv.
- Værktøjer til at håndtere komplekse politiske og administrative udfordringer.
- Inspiration fra andre kommuner og eksempler på, hvordan lignende samarbejder fungerer.
Efter seminaret vil I stå stærkere som et makkerpar og være rustet til at lede kommunen gennem de kommende års strategiske og praktiske opgaver.
"Borgmesterens virkelyst skal være kommunaldirektørens ledetråd. Hvis man ikke som makkerpar formår at dele glæden, kommer man ikke i land."
Ulrik Wilbek
Tidl. borgmester i Viborg Kommune
Oplægsholder på forløbet
Tovholdere
Kenneth Kristensen og Pernille Halberg Salamon har været kommunaldirektører i hhv. Dragør og Hørsholm Kommune, så de ved, hvorfor et stærkt makkerskab er vigtigt for både borgmester og kommunaldirektør, for kommunalbestyrelsen og for kommunen generelt.
Praktisk information
Seminaret afholdes som et intensivt 2-dages seminar med overnatning, der giver plads til refleksion og dialog.
Tag første skridt mod et stærkt samarbejde!
Tilmeld jer nu og skab det bedste fundament for jeres samarbejde i den kommende periode. Kontakt os for yderligere information og tilmelding.