Kurset giver dig viden og redskaber til at anvende Traume-Bevidst Tilgang (TBT) i praksis, så det gør en forskel for brugeren, for dig og dit arbejdsmiljø samt for udførelsen af dine kerneopgaver.

Vi ved, at mange mennesker, der får en social indsats, har traumer med i bagagen, som påvirker deres funktionsevne, trivsel og liv negativt. Det gælder også for mange medarbejdere og ledere, der arbejder på velfærdsområdet. Traumer kan udover at stå i vejen for at leve et godt liv, også være en barriere for at få udbytte af den indsats der leveres, og for at trives på arbejdspladsen.  

Kurset giver dig et praksisnært fundament for at arbejde traumebevidst til at understøtte den recovery-orienterede indsats i det daglige arbejde, så du kan være på og gøre dit arbejde bedst muligt. Derfor forudsætter deltagelsen i kurset også, at du selv og organisationen har grundlæggende viden og erfaring i at arbejde med recovery-orienteret rehabilitering og ’Borgeren ved roret’.  

Du får indsigt i, hvordan TBT kan styrke det recovery-orienterede arbejde med mennesker der har traumer med i bagagen, så de kan leve det liv de ønsker.  

Kurset gennemgår de centrale principper i TBT og viser, hvordan I kan kombinere TBT med recovery-orienteret rehabilitering, så jeres indsats styrkes. I får viden om traumer og traumereaktioner og redskaber til at kortlægge triggere, genkende traumereaktioner og støtte mennesker med traumer i at håndtere traumereaktioner og (selv)regulere, så de får ro til at arbejde med de mål og den indsats, de ønsker. I får viden og redskaber til, hvordan man responderer og taler om traumer på en hensigtsmæssig måde, og til hvordan I kan være i en relation med mennesker med traumer, der som udgangspunkt kan have mistillid til jer – på baggrund af tidligere svigt og traumer begået af andre mennesker. Endelig har vi fokus på, hvordan I som medarbejdere kan blive påvirket af at arbejde med høje følelsesmæssige krav i mødet med mennesker med traumer og hvordan arbejdspladsen kan støtte jer i at (selv)regulere og håndtere pres og til tider voldsomme episoder.  

Gennem cases, refleksioner og afprøvning af redskaber arbejder du med din egen praksis, dine roller og perspektiver – og arbejder med prøvehandlinger, som kan styrke din involvering af brugere, dine kerneopgaver og faglig kvalitet samt arbejdsmiljøet i din organisation.   

Kurset tager fat i de problemstillinger, du og din organisation står over for. Det kan både handle om det borgernære samarbejde og de kerneopgaver I løser. Og om arbejdsmiljøet, som TBT også kan støtte jer i at håndtere bedst muligt. Vi kobler TBT til de tilgange og metoder og faglige begreber I ellers anvender, så I oplever at det hænger sammen, og at TBT styrker det I gør i forvejen. I kommer til at arbejde med prøvehandlinger mellem kursusdagene, så ny læring ikke blot forstås men omsættes i praksis.  

Varighed: 5 undervisningsdage og 1 ledelsesmodul
Se hvad prisen inkluderer

Kursustilbuddet er finansieret af Social- og Boligstyrelsens grundbevilling og er derfor gratis. Du kan ansøge om kurset via ansøgningsskemaet.

Er du i målgruppen?

Kurset er for dig, der arbejder som leder eller medarbejder i socialpsykiatrien og på udsatteområdet og ønsker at styrke både din faglige tilgang, levemiljøet for brugerne/beboerne/borgerne og arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledere samt den fælles praksis i dit team. Kurset kan desuden være relevant for samarbejdspartnere fra myndighedsområdet, behandlingspsykiatrien og beskæftigelsesområdet.  

Deltagelse i kurset forudsætter, at du har grundlæggende kendskab til og erfaring med arbejdet med recovery-orienteret rehabilitering.  

Ansøg om praksiskurset

Kursustilbuddet finansieres af Social- og Boligstyrelsens grundbevilling og er gratis at afholde i egen organisation. For at ansøge om et forløb skal du downloade ansøgningsskemaet, udfylde det og sende det til chefkonsulent Lene Hausted på sopsyk@komponent.dk

Vi behandler din ansøgning så hurtigt som muligt.

Ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet.

Hent ansøgningsskema

Efter kurset har du indsigt i

Kurset er for dig, der arbejder som leder eller medarbejder i socialpsykiatrien og på udsatteområdet og ønsker at styrke både din faglige tilgang, levemiljøet for brugerne/beboerne/borgerne og arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledere samt den fælles praksis i dit team. Kurset kan desuden være relevant for samarbejdspartnere fra myndighedsområdet, behandlingspsykiatrien og beskæftigelsesområdet. 

Deltagelse i kurset forudsætter, at du har grundlæggende kendskab til og erfaring med arbejdet med recovery-orienteret rehabilitering. 

Socialstyrelsen globus

Mød underviserne

På kurset vil du møde et hold af undervisere, der repræsenterer forskellige fagligheder og erfaringer og kurset vil inkludere eksempler fra erfaringspersoner, der har erfaringer med at leve med traumer, der vil bidrage til arbejdet med indefraperspektivet. 

Substans Konsulenthus har indgået et samarbejde med Kompetencecenter for Traumer, som vil stå for den praktiske gennemførsel af kurset, og derfor vil alle underviserne på kurset komme fra Kompetencecenter for Traumer. 

Mangler
Cæcilie Buhrmann
Christian Tauby-Theill
Christian Tauby-Theill
Mangler
Sabrina Nielsen
Mangler
Grainne Stevenson
Mangler
Cleo Borrowmann
Mangler
Helena Bendixen
 

Program for dagene

  • Oplæg om Traume-Bevidst Tilgang (TBT) herunder: Grundprincipper, Traumebevidste fysiske rammer, At arbejde med erfaringsperspektivet, Forventede resultater af at arbejde med TBT, Sammenhængen mellem TBT og recovery-orienteret rehabilitering, Sammenhængen mellem TBT og andre metoder som typisk anvendes på socialområdet
  • Oplæg om TBT, forsat
  • Intro til og planlægning af prøvehandlinger
  • Læringslog pr. deltager: hvad er mine læringsmål?
  • Siden sidst og opfølgning på hjemmeopgave/prøvehandlinger
  • Oplæg om traumereaktioner og hvordan disse kommer til udtryk i relationen til andre mennesker, herunder også i samarbejdet mellem borger og fagprofessionel inkl. eksempler fra personer med levede erfaringer med traumereaktioner. 
  • Oplæg om og demonstration af metoder til at håndtere traumereaktioner hos borgerne.
  • Intro til og planlægning af prøvehandlinger
  • Læringslog pr. deltager: hvad er mine læringsmål?
  • Siden sidst og opfølgning på hjemmeopgave/prøvehandlinger
  • Oplæg om at tale om traumer inkl. demonstration og øvelse samt drøftelse af de organisatoriske rammer der skal understøtte samtaler om traumer.
  • Oplæg om TBT, egen bagage og arbejdsmiljø:
  • Hvordan medarbejdernes egne erfaringer og eventuelle traumer kan påvirke samarbejdet og opgaveløsningen
  • Forebyggelse af og håndtering af traumereaktioner hos medarbejdere
  • Intro til og planlægning af prøvehandlinger
  • Læringslog pr. deltager: hvad er mine læringsmål?
  • Siden sidst og opfølgning på hjemmeopgave/prøvehandlinger
  • Oplæg om hvordan traumereaktioner påvirker vores relationer med eksempler og redskaber
  • Traumer og relationer på organisationsniveau, herunder arbejdsmiljø og magt i relationer
  • Intro til redskab
  • Intro til og planlægning af prøvehandlinger
  • Læringslog pr. deltager: hvad er mine læringsmål?
  • Siden sidst og opfølgning på hjemmeopgave/prøvehandlinger
  • Repetition af læring fra kurset og anvendelse af redskaber
  • Oplæg om redskab til at kortlægge de kontaktflader og aktiviteter en bruger møder igennem et tilbud med fokus på om og i hvor høj grad TBT udleves og hvad der skal til organisatorisk for at kunne udleve TBT.
  • Drøftelse og planlægning af hvordan læring fra kurset og metoderne kan forankres i praksis
  • Intro til og planlægning af prøvehandlinger
  • Læringslog pr. deltager: hvad er mine læringsmål?
Socialstyrelsen globus
 

Ansøg om praksiskurset

Kursustilbuddet finansieres af Social- og Boligstyrelsens grundbevilling og er gratis at afholde i egen organisation. For at ansøge om praksiskurset skal du downloade ansøgningsskemaet, udfylde det og sende det til chefkonsulent Lene Hausted på sopsyk@komponent.dk

Vi behandler din ansøgning så hurtigt som muligt.

Ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet.

Et kursus fra Social- og Boligstyrelsen

Kurset afholdes af Substans Konsulenthus for Social- og Boligstyrelsen. Kurset indgår i Social- og Boligstyrelsens kursustilbud til socialpsykiatrien. Kursustilbuddet er en del af Social- og Boligstyrelsens samlede initiativ om styrket kvalitet i socialpsykiatrien og er baseret på den aktuelt bedste viden. Initiativet bidrager til at styrke den igangværende udvikling af socialpsykiatrien mod den faglige tilgang Borgeren ved roret, der baseres på recovery-orienteret rehabilitering. Kursustilbuddet skal bidrage til at styrke indsatsen over for mennesker med psykiske vanskeligheder.

Kursustilbuddet administreres af Komponent – kommunernes udviklingscenter.

Socialstyrelsen globus

Kursustilbud

Dette online kursus indgår i Social- og Boligstyrelsens kursustilbud til videns- og kompetenceløft i socialpsykiatrien. 

Kursustilbuddet skal bidrage til at styrke den igangværende udvikling af socialpsykiatrien mod recovery-orienteret rehabilitering.

Relaterede kurser

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Christian Tauby-Theill
Fagleverandør
Christian Tauby-Theill
Helle Richter Wester Jensen
Koordinator
Helle Richter Wester Jensen