Da flere uddannede facilitatorer havde skiftet job, fik Christina Hvass Hansen og lederne på plejecentrene i Holbæk Kommune brug for en ny metode, der kunne styrke den faglige refleksion omkring borgere med demens og udadreagerende eller uforståelig adfærd. Men metoden skulle samtidig kunne fungere i en hverdag med vagtplaner, forskellige fagligheder og begrænset tid.
Tidligere havde medarbejdergruppen arbejdet med metoden Blomstring. Den havde givet et fælles afsæt for at forstå borgerens adfærd og skabe bedre rammer for trivsel. Men efterhånden var flere facilitatorer forsvundet fra organisationen, og det var ikke muligt at uddanne nye. Samtidig var metoden tidskrævende:
– Det tog tre timer at gennemføre, så det var også svært at få afsat tid til metoden på tværs af vagtskemaer og fagligheder, fortæller Christina Hvass Hansen, som er demensspecialist i Holbæk Kommune.
Det var den situation, der blev afsættet for at se nærmere på beboerkonferencer som en alternativ metode. Beboerkonferencen tilbød nemlig et format, der både var lettere at organisere og bære videre i organisationen.
En metode med struktur omkring refleksionen
Beboerkonferencer er en systematisk og praksisnær metode, hvor medarbejdere med kendskab til en borger samles for at undersøge, hvad der kan ligge bag en adfærd, og hvilke handlinger personalet kan iværksætte i hverdagen. (Læs mere om beboerkonferencer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside)
For Christina Hvass Hansen var det centralt, at beboerkonferencen både gav et fælles rum og en tydelig struktur for samtalen.
– På beboerkonferencer samles alt personale med kendskab til borgeren i et reflekterende rum. Her arbejder man gennem fem trin for at blive klogere på mennesket og de handlinger, personalet kan iværksætte for at ændre adfærden hos borgeren, forklarer hun.
I samarbejde med Komponent blev der designet et forløb, hvor organisationen både uddannede nye facilitatorer til at gennemføre beboerkonferencer og samtidig trænede dem til selv at uddanne nye facilitatorer. Samarbejdet med Komponent kom derfor både til at handle om at implementere en ny metode, og om at opbygge intern kapacitet til at fastholde metoden og tilgangen over tid.
Bedre muligheder for planlægning af beboerkonferencer
Den nye metode har også givet bedre muligheder for fleksibel planlægning og inddragelse af andre faggrupper.
– En beboerkonference varer halvanden time i stedet for tidligere, hvor vi brugte tre timer. Det giver os bedre muligheder for at planlægge på tværs af vagtplaner og fag. Vi kan planlægge det, så både dag- og aftenvagter deltager, og efter behov kan vi inddrage andre fagligheder som f.eks. sygeplejersker, terapeuter og aktivitetsmedarbejdere. Beboerkonferencen er et mere koncentreret forløb, hvor refleksionskortene og facilitatoren er med til at guide selve samtalen, siger Christina Hvass Hansen.
Sundhedsstyrelsens refleksionskort er ifølge Christina Hvass Hansen med til at gøre samtalen mere undersøgende:
- Personalet bliver hjulpet til at se på borgerens livshistorie, helbred og relationer samt på samspillet mellem borgeren, personalet, naboer og pårørende. Det er viden, som allerede findes i organisationen, men når den bliver samlet og undersøgt i et fælles rum, kan den blive lettere at handle på.
Fælles refleksion styrker borgernes trivsel
Christina Hvass Hansen kan allerede nu se, at den fælles refleksion på beboerkonferencen gør en positiv forskel for borgerne:
– Beboerkonferencerne er en metode, som hjælper personalet omkring borgeren til at forstå og mindske uhensigtsmæssig eller uforståelig adfærd. Borgerne kommer til at mærke effekten ved at være mere i trivsel. Vi har oplevet, at hvis personalet skifter tilgang efter en beboerkonference, så trives borgerne bedre, fortæller Christina Hvass Hansen og afslutter:
– Hvis vi f.eks. på en beboerkonference laver en aftale om kun at tale til borgeren i et positivt sprog, vil borgeren opleve situationen som mere positiv, og det øger trivslen.
Højt fagligt niveau øger arbejdsglæden
Anne Juel Huusom fra Komponent har hjulpet Holbæk Kommune med at implementere beboerkonferencer og uddanne facilitatorer. Hun har gennemført workshops om de faglige metoder og facilitatorrollen, herunder feedback/feedforward, og så har hun deltaget som faglig sparringspartner på en række beboerkonferencer for at sikre god forankring af både tilgang og værktøjer.
Herigennem har hun set, at beboerkonferencerne ikke kun styrker borgernes trivsel, men også øger arbejdsglæden hos medarbejderne:
– Når medarbejderne oplever et højt fagligt niveau i kraft af de meningsfulde møder på beboerkonferencer, og når resultatet af møderne mærkes tydeligt hos borgerne, øger det medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed, forklarer Anne Juel Huusom.
Næste skridt: Fastholde metoden og uddanne koordinatorer
Efter forløbet med Komponent er Holbæk Kommune nu i gang med at holde beboerkonferencer med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens refleksionskort. Den næste opgave er at sikre, at der løbende er uddannede facilitatorer, der kan fastholde metoden og guide samtalerne.
For beboerkonferencerne kan ikke gennemføres efter hensigten uden facilitatorer. De har nemlig ansvaret for at holde samtalen på sporet, sikre fokus på metoden og hjælpe medarbejdergruppen med at bevæge sig fra fælles refleksion til konkrete handlinger omkring borgeren.
