Uanset om du selv håndterer kommunens tinglysninger eller får hjælp fra en ekstern rådgiver, er det en fordel at kende reglerne og de digitale arbejdsgange.

På dette praksisnære kursus bliver du mere sikker i arbejdet med digital tinglysning og får kompetencer til at håndtere flere opgaver selv. Det styrker din faglighed og kan samtidig mindske kommunens behov for ekstern bistand. 

Styrk dine kompetencer – og få flere muligheder med digital tinglysning 

Arbejder du med tinglysning i kommunen, eller skal du til at løse opgaver på området? 

Digital tinglysning kræver både kendskab til reglerne og forståelse for, hvordan systemet fungerer i praksis. Uanset om kommunen selv håndterer tinglysningerne eller benytter en advokat, er det vigtigt at have styr på processen. 

På kurset får du en praktisk gennemgang af digital tinglysning med fokus på de opgaver og problemstillinger, du møder i kommunens hverdag. Du bliver fortrolig med tinglysning.dk og får indsigt i, hvordan du anvender reglerne, når kommunen optræder som myndighed, lodsejer eller rettighedshaver. 

Det giver dig større faglig sikkerhed og bedre overblik, så du kan håndtere tinglysningsopgaver mere selvstændigt og effektivt – eller indgå i en mere kvalificeret dialog med eksterne rådgivere. 

Samtidig får du kompetencer til selv at håndtere flere af de almindelige tinglysningsopgaver. Det kan reducere behovet for at sende sager ud af huset og dermed spare kommunen for udgifter til ekstern bistand. 

Kursets indhold 

Kurset kombinerer juridisk viden med praktiske demonstrationer i tinglysning.dk. Du får indblik i de mest almindelige ekspeditioner og anmeldelser i tingbogen. 

Vi kommer blandt andet omkring: 

  • Kommunens rolle i tinglysning: Hvilke muligheder har kommunen som myndighed, lodsejer og rettighedshaver? 
  • Tingbogen og det digitale tinglysningssystem: Sådan finder og anvender du oplysninger om fast ejendom i tingbogen og akten. 
  • Servitutter: Oprettelse, anmeldelse, påtegning og aflysning af servitutter samt brug af rids og bilag. 
  • Planlovens § 42: Hvornår kræves kommunens samtykke, og hvordan håndteres § 42-påtegninger? 
  • Tinglysning ved ejendomshandler: Kommunens muligheder for at pålægge servitutter og håndtere adkomstdokumenter, når kommunen er lodsejer. 
  • Digitale underskrifter og fuldmagter: Sådan arbejder du med underskrifter, fuldmagter og relevante funktioner i systemet. 
  • Funktioner i tinglysning.dk: Kladder, underskriftsmappe, bilag og andre centrale funktioner. 
  • Særlige tinglysningsforhold: Håndtering af dokumenter med frist, forskellige ejendomstyper og relevante tinglysningsafgifter. 

Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, dialog og praktiske demonstrationer, så du får koblet den juridiske viden til den konkrete opgaveløsning. 


Underviser

Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har indgående erfaring med tinglysning og formidler både de juridiske regler og den praktiske anvendelse af det digitale tinglysningssystem.

Varighed: 1 dag
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Er du i målgruppen?

Kurset er målrettet kommunale medarbejdere, der arbejder med – eller skal til at arbejde med – digital tinglysning. 

Hvad får jeg med hjem fra kurset?

  • Større faglig sikkerhed: Du bliver mere fortrolig med reglerne og de mest almindelige tinglysningsopgaver, så du kan arbejde mere sikkert og selvstændigt. 
  • Bedre overblik over processen: Du lærer tinglysningssystemets funktioner og arbejdsgange at kende, så du lettere kan navigere fra oprettelse til anmeldelse og underskrift. 
  • Mere sikker håndtering af servitutter: Du får indsigt i oprettelse, påtegning og aflysning af servitutter, herunder samspillet med planlovens § 42. 
  • Kompetencer til at løse flere opgaver selv: Du får praktisk viden, som kan gøre det muligt at håndtere flere almindelige tinglysningssager internt og reducere behovet for ekstern bistand. 
  • Et bedre grundlag for samarbejde med rådgivere: Du bliver bedre til at vurdere tinglysningsopgaver og indgå i en kvalificeret dialog med eksterne samarbejdspartnere. 
databeskyttelse

Målgruppe

Kurset er målrettet kommunale medarbejdere, der arbejder med – eller skal til at arbejde med – digital tinglysning. 

Hold kurset lokalt: Kompetenceudvikling helt tæt på

Kurset kan hentes hjem til jeres egen arbejdsplads som et lokalt forløb. Der kan være flere fordele ved at bringe kompetenceudviklingen helt tæt på: 

  • Tæt på jeres hverdag
  • Styrker fælles sprog og sammenhængskraft
  • Koblet til strategi og udvikling
  • Minimerer transporttid og ressourcetræk
  • Pakkeløsning eller skræddersyet kursuskoncept.
Dyk ned i fordelene ved et lokalt forløb

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

AH
Koordinator
Aida Hadzimahovic Buzdalek
Kræn Bach Holmberg
Chefkonsulent
Kræn Bach Holmberg