Alle sagsbehandlere, der sidder med støtte til køb af bil og/eller beregning af et låns størrelse, har behov for at forstå lovgivningen bag støtte til bil. Og for mange borgere er det vigtigt at vide, hvordan deres økonomi hænger sammen, når de får et lån fra kommunen.

Ofte er netop det et af de første spørgsmål mange stiller, og der skal vi kunne foretage en hurtig beregning for at rådgive borgeren bedst muligt. En borger, der ikke har fået den korrekte rådgivning og vejledning, føler sig ofte svigtet og mister tilliden til ”systemet”, med en masse problematikker og i værste fald konflikter til følge. 

Kurset skal derfor gøre dig i stand til at vejlede i økonomi omkring støtte til køb af bil samt foretage beregningen af et billån. 

Kurset vil ligeledes gøre dig i stand til at forstå den lovgivning, der ligger til grund for beregningen af støtte til køb af bil. 

2.875 kr.
Sted og startdato
Odense: 19. maj 2026
Se tid og sted for det valgte forløb
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
19. maj 2026 kl. 8.30 - kl. 15.30
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

Udbytte

  • Du lærer at beregne indkomstgrundlag og beregne nettoprovenu i forhold til en tidligere bevilget bil
  • Du lærer at skelne mellem forskellige former for særlig indretning og dennes betydning for bilens pris
  • Du lærer at beregne et låns størrelse og udfærdige diverse blanketter som beregning og gældsbrev til borger og klausuleringsblanket og meddelelse til forhandler.
  • Vi gennemgår sagsbehandling af førtidig udskiftning, frakendelse af støtte og sagsbehandling ved dødsfald.

Er du i målgruppen?

Målgruppen er både nye og lettere øvede sagsbehandlere, som sidder med beregning af støtte til køb af bil efter SEL § 114. Selv om du ikke sidder direkte med beregningen, vil du have god nytte af at kunne foretage en beregning i forbindelse med rådgivning til en ansøger. 

Underviser

Mie Bornø arbejder til hverdag som konsulent for forskellige kommuner i hele Danmark. 
Mie har mere end 25 års erfaring i sagsbehandling og beregning af støtte til køb af bil. Hun har tidligere været ansat både i et privat firma som specialrådgiver og i kommunalt regi som sagsbehandler. 
Mie har undervist i støtte til køb af bil og beregning af lån i mere end 10 år i hele landet. 

 

Skab fælles fokus og retning med lokalt kursus

Der er flere fordele ved at holde et kursus i egne lokaler. I får et fælles afsæt med fokus på jeres egen praksis og kontekst, og fordi I selv står for lokaler og forplejning, er prisen pr. deltager oftest lavere end på åbne kurser. Kontakt os, hvis vi skal beregne en pris baseret på indhold, afholdelsessted og antal deltagere.

Program

Ankomst og morgenmad
Velkommen og dagens program
Gennemgang af lovgivning i følge bekendtgørelsen omkring støtte til køb af bil og særlig indretning
Frokost
Beregning af lån til støtte til køb af bil. Både indenfor lånerammen og når det er udover lånerammen. Herunder mer-køb og egenbtaling af bil
Beregninger vedr. førtidig udskiftning af bil, totalskade, frakendelse og dødsfald
Afrunding af på dagen
Tak for i dag
Der vil i løbet af dagen være indlagt naturlige pauser samt gruppearbejde.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

BRB
Chefkonsulent
Bjarne Richter Bjelke
Helle Richter Wester Jensen
Koordinator
Helle Richter Wester Jensen