Komponent har bistået Frederikssund Kommune med at undersøge, hvordan de tildelte midler til skolerne bliver anvendt, og hvor stor en del af det pædagogiske personales tid, der bliver brugt på undervisning. Det giver en større gennemsigtighed i dialogen om anvendelsen af lærernes arbejdstid mellem skoleleder og lærer.
Udgivet den 12-11-2018

Hvis vi skal udvikle folkeskolen, kræver det, at vi har styr på, hvordan de enkelte skoler anvender deres ressourcer. Det giver bl.a. skoleledelsen et bedre grundlag for løbende at tage stilling til opgavefordelingen, foretage prioriteringer på skolen og skabe et økonomisk råderum.

Det er dog langt fra alle kommuner, der ved, hvordan skolerne bruger deres ressourcer. Ifølge direktør for opvækst, uddannelse og kultur i Frederikssund Kommune manglede den nordsjællandske kommune både viden om de enkelte skolers ressourceanvendelse og det samlede billede. Derfor tog kommunen kontakt til Komponent (tidl. KLK, red.) for at få lavet en analyse på området.

”Man skal kende virkeligheden på skolerne, hvis man skal kunne drøfte muligheder og begrænsninger. Med Komponents analyse har vi fået et godt og fælles indblik i, hvordan virkeligheden er, og derfor et udgangspunkt for at drøfte, hvor vi gerne vil hen med folkeskolen i Frederikssund Kommune”, forklarer han.

Bedre mulighed for tilrettelæggelse

Komponent har bl.a. kigget på, hvordan de tildelte midler til skolerne bliver anvendt, og hvor stor en del af det pædagogiske personales tid, der bliver brugt på undervisning. Det giver en større gennemsigtighed i dialogen om anvendelsen af lærernes arbejdstid mellem skoleleder og lærer.

På den måde har kommunen fået overblik over variationen i skolernes gennemsnitlige undervisningstimetal pr. medarbejder. Det kan bidrage til at vurdere, om skolerne opnår det forudsatte niveau af undervisning pr. medarbejder.

”Vi har fået en god indsigt i, hvordan ressourcerne anvendes. Det giver bl.a. en fælles opmærksomhed på tværs af skoleområdet i form af skoleledelsen, skoleforvaltningen, økonomi og skolechef/direktør i forhold til områder, der med fordel kan optimeres på. Så det er et godt udgangspunkt for fortsatte drøftelser af både økonomisk og pædagogisk karakter. Vi har fået et redskab til at tale om tilrettelæggelse og anvendelse af ressourcer ud fra et fælles afsæt”, siger Jan Milandt.

Skolerne er blevet inddraget

Direktør Jan Milandt er glad for, at skolelederne har fået et nyt instrument til at styre efter, og han er ikke i tvivl om, at Komponents erfaring er en vigtig faktor i forhold til resultatet.

”Vi havde hørt om andre kommuners gode erfaringer med Komponents analyser på området, og vi må sige, at det har været et meget fint forløb, hvor de enkelte skoler i hele processen er blevet inddraget i arbejdet og i kvalitetssikringen af data. Det har givet et lokalt ejerskab til materialet efterfølgende”, forklarer han.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

NAH
Chefkonsulent
Nanna Hansen
Rune Schack Ahlmann profilbillede
Chefkonsulent
Rune Schack Ahlmann