Nyt samarbejde mellem Komponent og AS3 Executive tilbyder tidligere borgmestre hjælp til at oversætte politisk håndværk til ledelseskompetencer og faglige ambitioner, som kan bringes i spil i en ny karriere.
Udgivet den 07-04-2022

37 tidligere borgmestre (og en række rådmænd) stod ved årsskiftet uden job efter at lige så mange nye borgmestre overtog ledelsen af landets kommunalbestyrelser. Mens nogle borgmestre kan se frem til pension og mere tid med ægtefælle og børnebørn, skal andre nu til at se sig om efter en ny karriere eller et nyt hverv at kaste sin tid og energi i.

Som tidligere borgmester har man indsigt i den kommunale sektor og rationalerne bag kommunernes opgaver, beslutningsprocesser og arbejdsgange. Man har erfaring med strategisk ledelse i store organisationer, og man er vant til at stå på mål for sin egen og sin organisations beslutninger. Og sidst men ikke mindst har man et stærkt netværk både lokalt, regionalt og ofte også nationalt. Det er gode kort at have på hånden, når man planlægger næste skridt i karrieren.

Men det kan være en svær nød at knække alene. Derfor har Komponent og AS3 Executive indgået et samarbejde om at tilbyde rådgivning til tidligere borgmestre, som er klar til næste skridt i deres karriere.

- Overgangen fra folkevalgt til en ny karriere kan være svær, og nogle borgmestre efterspørger hjælp til at oversætte erfaringer fra det politisk lederskab til en ny karriere. Spørgsmål som 'hvad er mine ledelseskompetencer?', 'hvilke faglige ambitioner har jeg?' og 'hvordan skal mit arbejdsliv uden for kommunalbestyrelsen se ud?' er helt naturlige spørgsmål at stå med som tidligere borgmester, og derfor er vi glade for, at vi sammen med AS3 Executive kan tilbyde et forløb, der hjælper dem videre, siger Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent.

I forløbet parres tidligere borgmestre med erfarne karriererådgivere, som hjælper med at finde svar på vigtige spørgsmål som:

  • Hvad er mine vigtigste succeshistorier og resultater?
  • Hvilke kompetencer kan jeg bringe i spil som topleder?
  • Hvordan styrker og dyrker jeg mit netværk?
  • Hvordan kan mine personlige værdier og mit personlige blive en styrke i en kommende karriere?
  • Hvilke ønsker har jeg til balancen mellem arbejds- og fritidsliv?
  • Hvad motiverer mig, og hvor finder jeg arbejdsglæde?

Rådgivningsforløbet hjælper tidligere borgmestre til at lægge en strategi for et videre karriereforløb, uanset om det er i den offentlige eller private sektor, ved start af egen virksomhed eller i bestyrelser og rådgivningsorganer.

- Opsigelser og karriereskifte er et vilkår, når man arbejder med topledelse. Det gælder i høj grad også borgmestre, som først har valgt én karriere fra for at starte en ny i politik, og som efter et magtskifte igen står over for et karriereskifte. Blandt vores rådgivere er flere topledere, som har prøvet både frivillige og ufrivillige karriereskift. De kender både den politiske arena og den nye spillebane, kandidaten skal til at begå sig på. Derfor kan de hjælpe med at identificere og dyrke de faglige og personlige kvalifikationer, som til sammen udgør kandidatens markedsværdi, siger Jens Lunn, Managing Director hos AS3 Executive.

Forløbet består af personlig og fortrolig sparring, personlige profiltests, adgang til relevante netværk og netværksgrupper, mulighed for at deltage i temaworkshops samt adgang til advokat, revisor og erhvervspsykolog.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

RUHK
Chefkonsulent
Rune Herlin Kamstrup
KAK
Centerchef
Kalle Syberg Kjær
BJVH
Chefkonsulent
Bjarne Voigt Hansen