Sundhedsvæsnet er inde i en rivende udvikling, der understøttes og drives af digitale løsninger og styrket brug af data. Mens lægesekretærerne får nye digitale arbejdsgange og opgaver med at håndtere data, har du som ledende lægesekretær brug for at kunne lede udvikling og implementering af digitale løsninger og til at understøtte ledelse og styring med data.
Med en ny kompetencepakke fra Komponent får du redskaberne til at gå foran i den digitale udvikling og kompetencerne til at tage de rigtige beslutninger gennem kvalificeret brug af data. Kompetencepakken består af to moduler fra Den Offentlige Lederuddannelse på tilsammen 10 ECTS og er skræddersyet til din praksis som ledende lægesekretær.
I løbet af de to moduler kommer vi omkring emner som:
- Fokus på den digitale udvikling i sammenhæng med regionernes visioner og strategier
- Hvordan digitalisering kan skabe bedre sammenhæng og service ift. patienter
- Hvordan digitalisering skaber organisatoriske forandringer og hvordan det kan påvirkes
- Hvordan man leder henimod en professionel platform med tydelige opgaver, roller og kompetencer for lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer
- Grundlæggende dataforståelse
- Hvordan data kan bruges til at udvikle organisationen
- Hvordan man bruger data til at understøtte driften med fokus på den faglige praksis
- Hvordan forståelse og brugen af data forankres i organisationen
Forventet opstart i 2023.
Tilmelding
Er du i gang med Den Offentlige Lederuddannelse?
Hvis du allerede er i gang med Den Offentlige Lederuddannelse (DOL), kan du tage kompetencepakken som to af dine valgmoduler. Har du afsluttet DOL, vil kompetencepakken være supplerende kompetenceudvikling. Du kan også tage kompetencepakken, selv om du ikke er i gang med eller har taget DOL.
Adgangskrav
Adgangskravet til kompetencepakken er en kort videregående uddannelse og to års erhvervserfaring. Har du ikke det, kan du blive realkompetencevurderet.