Som byggesagsbehandler skal du administrere efter lovens rammer og hensigt, samtidig med at du balancerer borgernes og politikernes interesser.
Ofte skal du afveje modsatrettede hensyn og træffe beslutninger, der rækker ind i fremtiden og påvirker både borgere og virksomheder.
Deltag på dette modul for at få styr på lovgivning, principper og praksis – samt for at drøfte dilemmaer og udfordringer med erfarne kolleger fra andre kommuner.
Retssikkerhed er en grundpille i den demokratiske retsstat. Som myndighed har vi et ansvar for at sikre en lovmedholdelig og retfærdig sagsbehandling. Byggesagsbehandling er en kompleks disciplin, hvor du konstant skal navigere i en omfattende lovgivning, voksende borgerforventninger og et stigende ressourcepres. Flere kommuner oplever en stigning i klager over byggesagsbehandlingen, hvilket stiller endnu højere krav til faglighed og juridisk indsigt.
Kursets indhold
På kurset arbejder vi med:
- Den lovgivningsmæssige ramme for myndighedsudøvelse og centraler pligter
- Juraen inden for byggesagsbehandling
- Centrale elementer i sagsbehandlingen
- Spændingsfelter mellem politik og sagsbehandlerens rolle
- Udvalgte komplekse emner og håndhævelsessager (se programmet)
Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner og casearbejde. Vi skaber et trygt rum med plads til erfaringsudveksling og læring.
Kurset bygger oven på Modul 1 og Modul 2 i byggesagsbehandling og henvender sig til erfarne byggesagsbehandlere.
Det lærer du
Efter kurset vil du være bedre rustet til sagsbehandling, fordi:
- Du får en stærkere forståelse af din rolle som myndighed
- Du får indsigt i de juridiske og forvaltningsmæssige udfordringer
- Du bliver fortrolig med udvalgt lovgivning og dens anvendelse i praksis
- Du får mulighed for at drøfte konkrete sager og perspektiver med fagkolleger
Undervisere
Michael Borup Lund er Civilingeniør, Teamleder samt fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune linkedIn
Christian Hesthaven er jurist og direktør for styrelsen Nævnenes Hus i Viborg, som hører under Erhvervsministeriet. Han var i mange år ansat i Justitsministeriet, herunder som ministersekretær og kontorchef, og har siden været juridisk chef i Statsministeriet, departementschef og kommunaldirektør linkedIn
Jens Flensborg, Partner og Advokat hos Codex Advokater linkedIn
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristen, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristen.
Kurset er for erfarne byggesagsbehandlere i kommunerne - minimum 5 års erfaring anbefales.
Opbygning af byggesagsbehandleruddannelsen
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Grundlæggende (modul 1)
Her får du styr på det formelle grundlag for god og korrekt byggesagsbehandling, med afsæt i byggemyndighedens retsgrundlag, Bygningsreglementet og de grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Videregående (modul 2)
På dette modul går vi i dybden med planloven og dennes kobling med byggeloven. Vi arbejder desuden med juraen i de skønsmæssige afgørelser og konsekvenser.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Den erfarne sagsbehandler (modul 3)
På overbygningen fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger.
Program
Vi gennemgår kort de forskellige former for lovbestemmelser med mere eller mindre adgang til skønsudøvelse, og dernæst gennemgår vi de konkrete krav til skønsudøvelsen, som i vid udstrækning er såkaldte udskrevne retsgrundsætninger (til dels udledt af praksis), men som gælder på lovs niveau. Det gælder navnlig princippet om saglighed/forbud mod magtfordrejning, forbud mod skøn under regel, og principperne om ligebehandling, proportionalitet, god forvaltningsskik mv.
Der findes således et væld af forskellige reaktionsmuligheder, og vi koncentrerer os primært om klageinstansernes forvaltningsretlige handlemuligheder, men vi kommer også ind på, hvornår er der risiko for andre sanktioner herunder tjenestelige reaktioner over for medarbejdere og erstatningsansvar for myndigheden.
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Kort om kommunens lokalplanret
- Generelt om begrebet lokalplanpligt – særlige opmærksomhedspunkter
- Muligheden for at træffe afgørelse om lokalplanpligt
- Eksempler på lokalplanpligt – ny bebyggelse, ændrede anvendelser, nedrivninger, et- eller flere projekter,
- Særligt om lokalplanpligt i landzone
- Rammelokalplaner – hvad er det og hvad betyder det for lokalplanpligt?
- Hvad gælder ved modstrid mellem en gammel lokalplan og en ny kommuneplanramme?
Byggelovens § 6D, stk. 1 indeholder også en snæver adgang for kommunen til i en byggetilladelse at stille krav til byggeriets udformning, dvs. selv om der ikke er en lokalplan.
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Forbud efter planlovens § 14 – hvilke betingelser gælder, og hvad skal man især have fokus på?
- Hvornår er noget en ”eksisterende lovlig anvendelse?
- Hvordan beregnes tidsfristen på 1 år - praksis er restriktiv
- Særligt om § 14 forbud mod nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og samspillet med bygningsfredningsloven
- Forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod ny bebyggelse mv., som er i strid med kommuneplanens rammer - hvad er betingelserne og hvad er forskellen ift. § 14
- Kort om forbud efter § 12, stk. 2
- Kort om muligheden for at stille krav/vilkår efter byggelovens § 6D, stk. 1 - hvad er betingelserne?
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Samspillet mellem planlovens undtagelser fra kravet om landzonetilladelse i §§ 36 og 37 og byggelovens regler, herunder anmeldelser efter planlovens § 38
- Byggesagsbehandling i forhold til landzonelokalplaner med ”bonus-virkning”, herunder dispensationer.
- Kort om terrænreguleringer i landzone og landzonetilladelser
- Kort om administration af lokalplankrav til terrænreguleringer, herunder spørgsmålet om lokalplanens klarhed og præcision
- Påbud om ændring af foretagne terrænreguleringer – hvornår kan man bruge byggelovens § 13 og hvad skal man især være opmærksom på?
- Miljøkonsekvensvurderinger (VVM-screeninger) i forhold til byggesagsbehandlingen
- Kravet i § 38 i BR 18 om vurdering af et projekts påvirkning af et habitatområde (hvis der ikke efter andre regler er foretaget en tilstrækkelige habitatvurdering)
- Bestemmelsens indhold og formål
- Kravet om sikkerhedsstillelse – hvad ligger heri og hvordan håndteres det i praksis, herunder kontrol inden ibrugtagning.
- Krav om sikkerhedsstillelse for afskærmningsforanstaltninger fastsat i en lokalplan og samspillet mellem ibrugtagningskrav i en lokalplan og meddelelse af ibrugtagningstilladelse efter byggeloven i øvrigt.
Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden og eksempler på helhedsvurderinger, som kommer ind på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages i forbindelse med Kommunens skøn i byggesager.
Vi dykker samtidig ned i bestemmelserne omkring rømning og hvornår man som myndighed har pligt at reagere og vigtigheden af klare procedurer, når tingene skal gå hurtigt
Hvad er det der skal fokuseres på i den forbindelse og hvordan bliver man højere grad på at man foretaget en tilstrækkelig vurdering? Hvad siger lovgivningen og hvad kan man gøre i praksis?
Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor lovgivningen og vejledninger kan komme til kort.