Få styr på lovgivning, principper og praksis – samt få drøftet dilemmaer og udfordringer med erfarne kolleger fra andre kommuner.
Som byggesagsbehandler skal du administrere efter lovens rammer og hensigt, samtidig med at du balancerer borgernes og politikernes interesser.
Ofte skal du afveje modsatrettede hensyn og træffe beslutninger, der rækker ind i fremtiden og påvirker både borgere og virksomheder.
Deltag på dette modul for at få styr på lovgivning, principper og praksis – samt for at drøfte dilemmaer og udfordringer med erfarne kolleger fra andre kommuner.
Retssikkerhed er en grundpille i den demokratiske retsstat. Som myndighed har vi et ansvar for at sikre en lovmedholdelig og retfærdig sagsbehandling. Byggesagsbehandling er en kompleks disciplin, hvor du konstant skal navigere i en omfattende lovgivning, voksende borgerforventninger og et stigende ressourcepres. Flere kommuner oplever en stigning i klager over byggesagsbehandlingen, hvilket stiller endnu højere krav til faglighed og juridisk indsigt.
Kursets indhold
På kurset arbejder vi med:
- Den lovgivningsmæssige ramme for myndighedsudøvelse og centraler pligter
- Juraen inden for byggesagsbehandling
- Centrale elementer i sagsbehandlingen
- Spændingsfelter mellem politik og sagsbehandlerens rolle
- Udvalgte komplekse emner og håndhævelsessager (se programmet)
Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner og casearbejde. Vi skaber et trygt rum med plads til erfaringsudveksling og læring.
Kurset bygger oven på Modul 1 og Modul 2 i byggesagsbehandling og henvender sig til erfarne byggesagsbehandlere.
Det lærer du
Efter kurset vil du være bedre rustet til sagsbehandling, fordi:
- Du får en stærkere forståelse af din rolle som myndighed
- Du får indsigt i de juridiske og forvaltningsmæssige udfordringer
- Du bliver fortrolig med udvalgt lovgivning og dens anvendelse i praksis
- Du får mulighed for at drøfte konkrete sager og perspektiver med fagkolleger
Undervisere
Michael Borup Lund er Civilingeniør, Teamleder samt fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune linkedIn
Christian Hesthaven er jurist og direktør for styrelsen Nævnenes Hus i Viborg, som hører under Erhvervsministeriet. Han var i mange år ansat i Justitsministeriet, herunder som ministersekretær og kontorchef, og har siden været juridisk chef i Statsministeriet, departementschef og kommunaldirektør linkedIn
Jens Flensborg, Partner og Advokat hos Codex Advokater linkedIn
Se hvad prisen inkluderer
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse.
Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart.
Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Er du i målgruppen?
Kurset er for erfarne byggesagsbehandlere i kommunerne - minimum 4-5 års erfaring anbefales.
Opbygning af byggesagsbehandleruddannelsen
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Grundlæggende (modul 1)
Her får du styr på det formelle grundlag for god og korrekt byggesagsbehandling, med afsæt i byggemyndighedens retsgrundlag, Bygningsreglementet og de grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Videregående (modul 2)
På dette modul går vi i dybden med planloven og dennes kobling med byggeloven. Vi arbejder desuden med juraen i de skønsmæssige afgørelser og konsekvenser.
Den Kommunale Byggesagsbehandler – Den erfarne sagsbehandler (modul 3)
På overbygningen fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger.
Program
Kaffeøen åbner
Velkommen
- gensidig præsentation og forventningsafstemning med afsæt i programmet og det vi hver især er optaget af og fylder hjemme i vores afdeling.
De grundlæggende retlige rammer omkring virket som embedsmand og om byggesagsbehandling
Vi kommer i løbet af dagen ind på bl.a. følgende:
- Kommunernes rolle i det repræsentative demokrati og rammerne omkring virket som embedsmand
Kommunerne er en del af den udøvende magt og har som følge heraf en række grundlæggende retlige rammer omkring sit virke, som udspringer af grundloven og grundlæggende forvaltningsretlige principper. Vi starter dagen med at genopfriske disse rammer.
Som byggesagsbehandler er man ansat i en offentlig myndighed og er i den forbindelse embedsmand. Med afsæt i principperne om Kodex XII og vejledningen om God adfærd i det offentlige gennemgår vi dernæst de grundlæggende krav, der stilles til os i vores virke som embedsmand, og hvor der jævnligt er risiko for, at man kan træde ved siden af i mødet med borgere og øvrige aktører i en byggesag.
- Skønsudøvelsen ctr. lovfortolkning
I mange tilfælde, når man skal træffe afgørelse i en byggesag, kan man ikke finde svaret ved at slå op i en lovtekst. Vi er med andre ord som myndighed overladt et skøn. Når vi udøver vore skøn, er vi imidlertid ikke frit stillet, men bundet af en række uskrevne grundsætninger på lovs niveau. I nogle tilfælde er det imidlertid vanskeligt at fastlægge, hvornår noget er skønsudøvelse, hvor de uskrevne retsgrundsætninger er gældende, og hvornår noget blot er lovfortolkning af en måske uklart formuleret lovbestemmelse.
Vi zoomer ind på forskellen mellem lovfortolkning (af uklare lovbestemmelser) og skønsudøvelse og på de nævnte grundsætninger som er styrende for skønsudøvelsen
- Afgørelsesbegrebet og partsbegrebet
For at en part aktiverer de partsrettigheder, der er fastsat i forvaltningsloven, herunder ret til partshøring, partsrepræsentation, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning (disse rettigheder forudsættes bekendt, skal der være tale om en sag, hvor en myndighed har truffet en afgørelse, og det skal være rettet mod vedkommende som part. Men afgørelsesbegrebet og partsbegrebet giver ofte anledning til tvivl, så vi slutter af med at se nærmere på disse to nøgler til at låse forvaltningslovens partsrettigheder op.
Der vil i løbet af dagen være lejlighed til at drøfte spørgsmål i grupper og i plenum, herunder med afsæt i konkrete cases.
- Kommunernes rolle i det repræsentative demokrati og rammerne omkring virket som embedsmand
Kommunerne er en del af den udøvende magt og har som følge heraf en række grundlæggende retlige rammer omkring sit virke, som udspringer af grundloven og grundlæggende forvaltningsretlige principper. Vi starter dagen med at genopfriske disse rammer.
Som byggesagsbehandler er man ansat i en offentlig myndighed og er i den forbindelse embedsmand. Med afsæt i principperne om Kodex XII og vejledningen om God adfærd i det offentlige gennemgår vi dernæst de grundlæggende krav, der stilles til os i vores virke som embedsmand, og hvor der jævnligt er risiko for, at man kan træde ved siden af i mødet med borgere og øvrige aktører i en byggesag.
- Skønsudøvelsen ctr. lovfortolkning
I mange tilfælde, når man skal træffe afgørelse i en byggesag, kan man ikke finde svaret ved at slå op i en lovtekst. Vi er med andre ord som myndighed overladt et skøn. Når vi udøver vore skøn, er vi imidlertid ikke frit stillet, men bundet af en række uskrevne grundsætninger på lovs niveau. I nogle tilfælde er det imidlertid vanskeligt at fastlægge, hvornår noget er skønsudøvelse, hvor de uskrevne retsgrundsætninger er gældende, og hvornår noget blot er lovfortolkning af en måske uklart formuleret lovbestemmelse.
Vi zoomer ind på forskellen mellem lovfortolkning (af uklare lovbestemmelser) og skønsudøvelse og på de nævnte grundsætninger som er styrende for skønsudøvelsen
- Afgørelsesbegrebet og partsbegrebet
For at en part aktiverer de partsrettigheder, der er fastsat i forvaltningsloven, herunder ret til partshøring, partsrepræsentation, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning (disse rettigheder forudsættes bekendt, skal der være tale om en sag, hvor en myndighed har truffet en afgørelse, og det skal være rettet mod vedkommende som part. Men afgørelsesbegrebet og partsbegrebet giver ofte anledning til tvivl, så vi slutter af med at se nærmere på disse to nøgler til at låse forvaltningslovens partsrettigheder op.
Der vil i løbet af dagen være lejlighed til at drøfte spørgsmål i grupper og i plenum, herunder med afsæt i konkrete cases.
Kaffepause
De grundlæggende retlige rammer omkring virket som embedsmand og om byggesagsbehandling - fortsat
Frokost
De grundlæggende retlige rammer omkring virket som embedsmand og om byggesagsbehandling - fortsat
Kaffe og indtjekning
De grundlæggende retlige rammer omkring virket som embedsmand og om byggesagsbehandling - fortsat
Læringsopsamling
Egen tid
Netværksmiddag
Underviser
Christian Hesthaven er uddannet jurist og er ansat som landsdommer ved Vestre Landsret. Forud herfor var han direktør for Nævnenes Hus i Viborg, som er en styrelse under Erhvervsministeriet, og hvorunder bl.a. Planklagenævnet og Byggeklageenheden hører. Han har tidligere i mange år været ansat i Justitsministeriets departement, og har været juridisk chef i Statsministeriet, departementschef og kommunaldirektør.
Velkommen til en ny dag – dagens program
Lokalplanpligt
Ifølge planlovens er der lokalplanpligt ved større bygge- og anlægsarbejder, herunder ved nedrivninger. For de sager, som kommer ind som almindelige byggesager vil det typisk være byggesagsbehandleren, som skal ”fange” om der kan være et problem. Men hvornår er noget ”større”? Det fremgår ikke af loven, men må vurderes ud fra den righoldige nævnspraksis, der findes herom.
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Kort om kommunens lokalplanret
- Generelt om begrebet lokalplanpligt – særlige opmærksomhedspunkter
- Muligheden for at træffe afgørelse om lokalplanpligt
- Eksempler på lokalplanpligt – ny bebyggelse, ændrede anvendelser, nedrivninger, et- eller flere projekter,
- Særligt om lokalplanpligt i landzone
- Rammelokalplaner – hvad er det og hvad betyder det for lokalplanpligt?
- Hvad gælder ved modstrid mellem en gammel lokalplan og en ny kommuneplanramme?
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Kort om kommunens lokalplanret
- Generelt om begrebet lokalplanpligt – særlige opmærksomhedspunkter
- Muligheden for at træffe afgørelse om lokalplanpligt
- Eksempler på lokalplanpligt – ny bebyggelse, ændrede anvendelser, nedrivninger, et- eller flere projekter,
- Særligt om lokalplanpligt i landzone
- Rammelokalplaner – hvad er det og hvad betyder det for lokalplanpligt?
- Hvad gælder ved modstrid mellem en gammel lokalplan og en ny kommuneplanramme?
Erfaringsudveksling/gruppedrøftelse om håndtering af lokalplanpligt
Kaffepause
Indgrebsmuligheder – forbud efter planlovens §§ 14 og § 12, og krav/vilkår iht. byggelovens § 6D
Selv om et projekt er umiddelbart lovligt iht. BR 18 eller en gældende lokalplan, kan det ansøgte være i strid med kommunens ønsker for områdets udvikling mv. I sådanne tilfælde kan der i planlovens § 14 og/eller § 12, stk. 3, være hjemmel til at nedlægge forbud imod det ansøgte.
Byggelovens § 6D, stk. 1 indeholder også en snæver adgang for kommunen til i en byggetilladelse at stille krav til byggeriets udformning, dvs. selv om der ikke er en lokalplan.
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Forbud efter planlovens § 14 – hvilke betingelser gælder, og hvad skal man især have fokus på?
- Hvornår er noget en ”eksisterende lovlig anvendelse?
- Hvordan beregnes tidsfristen på 1 år - praksis er restriktiv
- Særligt om § 14 forbud mod nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og samspillet med bygningsfredningsloven
- Forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod ny bebyggelse mv., som er i strid med kommuneplanens rammer - hvad er betingelserne og hvad er forskellen ift. § 14
- Kort om forbud efter § 12, stk. 2
- Kort om muligheden for at stille krav/vilkår efter byggelovens § 6D, stk. 1 - hvad er betingelserne?
Byggelovens § 6D, stk. 1 indeholder også en snæver adgang for kommunen til i en byggetilladelse at stille krav til byggeriets udformning, dvs. selv om der ikke er en lokalplan.
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Forbud efter planlovens § 14 – hvilke betingelser gælder, og hvad skal man især have fokus på?
- Hvornår er noget en ”eksisterende lovlig anvendelse?
- Hvordan beregnes tidsfristen på 1 år - praksis er restriktiv
- Særligt om § 14 forbud mod nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og samspillet med bygningsfredningsloven
- Forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod ny bebyggelse mv., som er i strid med kommuneplanens rammer - hvad er betingelserne og hvad er forskellen ift. § 14
- Kort om forbud efter § 12, stk. 2
- Kort om muligheden for at stille krav/vilkår efter byggelovens § 6D, stk. 1 - hvad er betingelserne?
Frokost
Case arbejde: Planlovens § 14 mv.
Landzonespørgsmål og administration af terrænreguleringer
For byggeri i landzone er der nogle særlige opmærksomhedspunkter og terrænreguleringer kan både give anledning til særlige spørgsmål, både i land- og byzone.
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Samspillet mellem planlovens undtagelser fra kravet om landzonetilladelse i §§ 36 og 37 og byggelovens regler, herunder anmeldelser efter planlovens § 38
- Byggesagsbehandling i forhold til landzonelokalplaner med ”bonus-virkning”, herunder dispensationer.
- Kort om terrænreguleringer i landzone og landzonetilladelser
- Kort om administration af lokalplankrav til terrænreguleringer, herunder spørgsmålet om lokalplanens klarhed og præcision
- Påbud om ændring af foretagne terrænreguleringer – hvornår kan man bruge byggelovens § 13 og hvad skal man især være opmærksom på?
Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Samspillet mellem planlovens undtagelser fra kravet om landzonetilladelse i §§ 36 og 37 og byggelovens regler, herunder anmeldelser efter planlovens § 38
- Byggesagsbehandling i forhold til landzonelokalplaner med ”bonus-virkning”, herunder dispensationer.
- Kort om terrænreguleringer i landzone og landzonetilladelser
- Kort om administration af lokalplankrav til terrænreguleringer, herunder spørgsmålet om lokalplanens klarhed og præcision
- Påbud om ændring af foretagne terrænreguleringer – hvornår kan man bruge byggelovens § 13 og hvad skal man især være opmærksom på?
Kaffepause
Kort gennemgang af forholdet til VVM-reglerne og reglerne om Natura 2000 områder og beskyttede arter mv. i byggesagsbehandlingen og erfaringsudveksling
Vi kommer bl.a. omkring:
- Miljøkonsekvensvurderinger (VVM-screeninger) i forhold til byggesagsbehandlingen
- Kravet i § 38 i BR 18 om vurdering af et projekts påvirkning af et habitatområde (hvis der ikke efter andre regler er foretaget en tilstrækkelige habitatvurdering)
- Miljøkonsekvensvurderinger (VVM-screeninger) i forhold til byggesagsbehandlingen
- Kravet i § 38 i BR 18 om vurdering af et projekts påvirkning af et habitatområde (hvis der ikke efter andre regler er foretaget en tilstrækkelige habitatvurdering)
Om byggelovens § 4, sikkerhedsstillelse og ibrugtagningskrav i lokalplaner
Vi kommer bl.a. omkring:
- Bestemmelsens indhold og formål
- Kravet om sikkerhedsstillelse – hvad ligger heri og hvordan håndteres det i praksis, herunder kontrol inden ibrugtagning.
- Krav om sikkerhedsstillelse for afskærmningsforanstaltninger fastsat i en lokalplan og samspillet mellem ibrugtagningskrav i en lokalplan og meddelelse af ibrugtagningstilladelse efter byggeloven i øvrigt.
- Bestemmelsens indhold og formål
- Kravet om sikkerhedsstillelse – hvad ligger heri og hvordan håndteres det i praksis, herunder kontrol inden ibrugtagning.
- Krav om sikkerhedsstillelse for afskærmningsforanstaltninger fastsat i en lokalplan og samspillet mellem ibrugtagningskrav i en lokalplan og meddelelse af ibrugtagningstilladelse efter byggeloven i øvrigt.
Fælles læringsopsamling
Netværksmiddag
Underviser
Jens Flensborg, Partner og Advokat hos Codex Advokater
Velkommen til en ny dag – dagens program
Helhedsvurderinger & begrundelseshensynet
Helhedsvurdering kan være en svær størrelse selv for den erfarende byggesagsbehandler. Hvornår er noget sædvanligt og hvad menes der med hvad tilstræbes for området?
Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden og eksempler på helhedsvurderinger, som kommer ind på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages i forbindelse med Kommunens skøn i byggesager.
Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden og eksempler på helhedsvurderinger, som kommer ind på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages i forbindelse med Kommunens skøn i byggesager.
Byggelovens § 14 & 18 – Afskærmning og manglende vedligehold af bygninger
Rundt i landet står flere bygninger tomme og som ikke pynter i bybilledet – De lokale politikere har ofte et ønske sammen med lokalforeninger om at bygninger bringes i en stand, så de ikke skæmmer bybilledet. Tilsvarende gælder ved ejendomme hvor beboerne samler på genstande, hvor der ofte er naboer der er generet. Sagsbehandlerne er ofte udfordret i disse sager, da der skal foretages et konkret skøn ift. om betingelserne for håndhævelse er til stede.
Vi dykker samtidig ned i bestemmelserne omkring rømning og hvornår man som myndighed har pligt at reagere og vigtigheden af klare procedurer, når tingene skal gå hurtigt
Vi dykker samtidig ned i bestemmelserne omkring rømning og hvornår man som myndighed har pligt at reagere og vigtigheden af klare procedurer, når tingene skal gå hurtigt
Frokost
Case arbejde og fælles diskussion: Byggelovens §14 & 18
Ombygningssager – Ændring af brandmæssige forudsætninger/ statisk virkemåde
Hvornår kræver en ombygning byggetilladelse? Tidligere var det et simpelt spørgsmål de fleste byggesagsbehandlere kunne svare på. I dag kræver det efterhånden indgående kendskab til en bygnings eksisterende forudsætninger og et større kendskab til bilag og vejledninger til kapitel 5 i bygningsreglementet.
Hvad er det der skal fokuseres på i den forbindelse og hvordan bliver man højere grad på at man foretaget en tilstrækkelig vurdering? Hvad siger lovgivningen og hvad kan man gøre i praksis?
Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor lovgivningen og vejledninger kan komme til kort.
Hvad er det der skal fokuseres på i den forbindelse og hvordan bliver man højere grad på at man foretaget en tilstrækkelig vurdering? Hvad siger lovgivningen og hvad kan man gøre i praksis?
Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor lovgivningen og vejledninger kan komme til kort.
Fælles diskussion - Ombygninger
Fælles afsluttende læringsopsamling fra kursusdagene
Tak for denne gang
Underviser
Michael Borup Lund er Civilingeniør, Teamleder samt fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune.
