Få styr på lovgivning, principper og praksis – samt få drøftet dilemmaer og udfordringer med erfarne kolleger fra andre kommuner.

Som byggesagsbehandler skal du administrere efter lovens rammer og hensigt, samtidig med at du balancerer borgernes og politikernes interesser.
Ofte skal du afveje modsatrettede hensyn og træffe beslutninger, der rækker ind i fremtiden og påvirker både borgere og virksomheder. 
 

Deltag på dette modul for at få styr på lovgivning, principper og praksis – samt for at drøfte dilemmaer og udfordringer med erfarne kolleger fra andre kommuner.

Retssikkerhed er en grundpille i den demokratiske retsstat. Som myndighed har vi et ansvar for at sikre en lovmedholdelig og retfærdig sagsbehandling. Byggesagsbehandling er en kompleks disciplin, hvor du konstant skal navigere i en omfattende lovgivning, voksende borgerforventninger og et stigende ressourcepres. Flere kommuner oplever en stigning i klager over byggesagsbehandlingen, hvilket stiller endnu højere krav til faglighed og juridisk indsigt.
 

Kursets indhold

På kurset arbejder vi med:

  • Den lovgivningsmæssige ramme for myndighedsudøvelse og centraler pligter
  • Juraen inden for byggesagsbehandling
  • Centrale elementer i sagsbehandlingen
  • Spændingsfelter mellem politik og sagsbehandlerens rolle
  • Udvalgte komplekse emner og håndhævelsessager (se programmet)

Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner og casearbejde. Vi skaber et trygt rum med plads til erfaringsudveksling og læring.

Kurset bygger oven på Modul 1 og Modul 2 i byggesagsbehandling og henvender sig til erfarne byggesagsbehandlere. 
 

Det lærer du

Efter kurset vil du være bedre rustet til sagsbehandling, fordi:

  • Du får en stærkere forståelse af din rolle som myndighed
  • Du får indsigt i de juridiske og forvaltningsmæssige udfordringer
  • Du bliver fortrolig med udvalgt lovgivning og dens anvendelse i praksis
  • Du får mulighed for at drøfte konkrete sager og perspektiver med fagkolleger
     

Undervisere

Michael Borup Lund er Civilingeniør, Teamleder samt fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune linkedIn

Christian Hesthaven er jurist og direktør for styrelsen Nævnenes Hus i Viborg, som hører under Erhvervsministeriet. Han var i mange år ansat i Justitsministeriet, herunder som ministersekretær og kontorchef, og har siden været juridisk chef i Statsministeriet, departementschef og kommunaldirektør linkedIn

Jens Flensborg, Partner og Advokat hos Codex Advokater linkedIn

13.695 kr.
Varighed: 3 dage
Se tid og sted for det valgte forløb
Trinity Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia
10. juni kl - 12. juni 2025
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning i enkeltværelse. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristen, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristen.

Er du i målgruppen?

Kurset er for erfarne byggesagsbehandlere i kommunerne - minimum 5 års erfaring anbefales.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Opbygning af byggesagsbehandleruddannelsen

Den Kommunale Byggesagsbehandler – Grundlæggende (modul 1)

Her får du styr på det formelle grundlag for god og korrekt byggesagsbehandling, med afsæt i byggemyndighedens retsgrundlag, Bygningsreglementet og de grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Den Kommunale Byggesagsbehandler – Videregående (modul 2)

På dette modul går vi i dybden med planloven og dennes kobling med byggeloven. Vi arbejder desuden med juraen i de skønsmæssige afgørelser og konsekvenser.

Den Kommunale Byggesagsbehandler – Den erfarne sagsbehandler (modul 3)

På overbygningen fordyber vi os i myndighedsrammen, komplekse byggesager og håndhævelsessager, så du efterfølgende kan stå skarpt juridisk og bidrage med kvalificeret sparring til kolleger. 

Program

Kaffeøen åbner
Velkommen
- gensidig præsentation og forventningsafstemning med afsæt i programmet og det vi hver især er optaget af og fylder hjemme i vores afdeling.
Genopfriskning af rammerne som embedsmand
Som byggesagsbehandler er man ansat i en offentlig myndighed og er i den forbindelse embedsmand. Med afsæt i principperne om Kodex XII og vejledningen om God adfærd i det offentlige gennemgår vi kort de grundlæggende krav, der stilles til os i vores virke som embedsmand, og hvor der jævnligt er risiko for, at man kan træde ved siden af i mødet med borgere og øvrige aktører i en byggesag.
Kaffepause
Sagsbehandlingsreglerne
I dette modul ser vi nærmere på de formelle regler, som skal overholdes i alle tilfælde, hvor en myndighed skal træffe en afgørelse i fx en byggesag. Hvornår må man overhovedet beskæftige sig med en sag (habilitet), hvad skal der til, for at man kan siges at have brugt myndighedsmagten til at have truffet en afgørelse (afgørelsesbegreb), hvem skal betragtes som parter i en sag, hvilke krav stilles der til vores sagsoplysning, og hvilke rettigheder har sagens parter (partshøring, begrundelse, klageret, klagevejledning mv.)
Frokost
Skønsudøvelsen
I mange tilfælde, når man skal træffe afgørelse i en byggesag, kan man ikke finde svaret ved at slå op i en lovtekst. Vi er med andre ord som myndighed overladt et skøn. Det skøn er imidlertid aldrig helt frit, og i dette modul zoomer vi ind på, hvad der gælder, når vi udøver vores skøn.

Vi gennemgår kort de forskellige former for lovbestemmelser med mere eller mindre adgang til skønsudøvelse, og dernæst gennemgår vi de konkrete krav til skønsudøvelsen, som i vid udstrækning er såkaldte udskrevne retsgrundsætninger (til dels udledt af praksis), men som gælder på lovs niveau. Det gælder navnlig princippet om saglighed/forbud mod magtfordrejning, forbud mod skøn under regel, og principperne om ligebehandling, proportionalitet, god forvaltningsskik mv.
Kaffe og indtjekning
Reaktionsmulighed ved ulovlige afgørelser
I en kompleks verden som den, man agerer i som byggesagsbehandler, er der en naturlig risiko for, at man kan begå fejl. I dette modul ser vi derfor nærmere på, hvad der sker, hvis vi i en byggesag træffer en afgørelse, som viser sig i et eller andet omfang ikke lever op til lovens krav – enten kravene til sagsbehandling eller afgørelsens indhold.

Der findes således et væld af forskellige reaktionsmuligheder, og vi koncentrerer os primært om klageinstansernes forvaltningsretlige handlemuligheder, men vi kommer også ind på, hvornår er der risiko for andre sanktioner herunder tjenestelige reaktioner over for medarbejdere og erstatningsansvar for myndigheden.
Læringsopsamling
Egen tid
Netværksmiddag
Underviser
Christian Hesthaven er jurist og direktør for styrelsen Nævnenes Hus i Viborg, som hører under Erhvervsministeriet. Han var i mange år ansat i Justitsministeriet, herunder som ministersekretær og kontorchef, og har siden været juridisk chef i Statsministeriet, departementschef og kommunaldirektør.”
Velkommen til en ny dag – dagens program
Lokalplanpligt
Ifølge planlovens er der ”lokalplanpligt” ved større bygge- og anlægsarbejder, herunder ved nedrivninger. For de sager, som kommer ind som almindelige byggesager vil det typisk være byggesagsbehandleren, som skal ”fange” om der kan være et problem. Men hvornår er noget ”større”? Det fremgår ikke af loven, men må vurderes ud fra den righoldige nævnspraksis, der findes herom.

Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:

- Kort om kommunens lokalplanret
- Generelt om begrebet lokalplanpligt – særlige opmærksomhedspunkter
- Muligheden for at træffe afgørelse om lokalplanpligt
- Eksempler på lokalplanpligt – ny bebyggelse, ændrede anvendelser, nedrivninger, et- eller flere projekter,
- Særligt om lokalplanpligt i landzone
- Rammelokalplaner – hvad er det og hvad betyder det for lokalplanpligt?
- Hvad gælder ved modstrid mellem en gammel lokalplan og en ny kommuneplanramme?
Erfaringsudveksling/gruppedrøftelse om håndtering af lokalplanpligt
Kaffepause
Indgrebsmuligheder – forbud efter planlovens §§ 14 og § 12, og krav/vilkår iht. byggelovens § 6D
Selv om et projekt er umiddelbart lovligt iht. BR 18 eller en gældende lokalplan, kan det ansøgte være i strid med kommunens ønsker for områdets udvikling mv. I sådanne tilfælde kan der i planlovens § 14 og/eller § 12, stk. 3, være hjemmel til at nedlægge forbud imod det ansøgte.
Byggelovens § 6D, stk. 1 indeholder også en snæver adgang for kommunen til i en byggetilladelse at stille krav til byggeriets udformning, dvs. selv om der ikke er en lokalplan.

Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Forbud efter planlovens § 14 – hvilke betingelser gælder, og hvad skal man især have fokus på?
- Hvornår er noget en ”eksisterende lovlig anvendelse?
- Hvordan beregnes tidsfristen på 1 år - praksis er restriktiv
- Særligt om § 14 forbud mod nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og samspillet med bygningsfredningsloven
- Forbud efter planlovens § 12, stk. 3, mod ny bebyggelse mv., som er i strid med kommuneplanens rammer - hvad er betingelserne og hvad er forskellen ift. § 14
- Kort om forbud efter § 12, stk. 2
- Kort om muligheden for at stille krav/vilkår efter byggelovens § 6D, stk. 1 - hvad er betingelserne?
Frokost
Case arbejde: Planlovens § 14 mv.
Landzonespørgsmål og administration af terrænreguleringer
For byggeri i landzone er der nogle særlige opmærksomhedspunkter og terrænreguleringer kan både give anledning til særlige spørgsmål, både i land- og byzone.

Under dette punkt kommer vi bl.a. ind på:
- Samspillet mellem planlovens undtagelser fra kravet om landzonetilladelse i §§ 36 og 37 og byggelovens regler, herunder anmeldelser efter planlovens § 38
- Byggesagsbehandling i forhold til landzonelokalplaner med ”bonus-virkning”, herunder dispensationer.
- Kort om terrænreguleringer i landzone og landzonetilladelser
- Kort om administration af lokalplankrav til terrænreguleringer, herunder spørgsmålet om lokalplanens klarhed og præcision
- Påbud om ændring af foretagne terrænreguleringer – hvornår kan man bruge byggelovens § 13 og hvad skal man især være opmærksom på?
Kaffepause
Kort gennemgang af forholdet til VVM-reglerne og reglerne om Natura 2000 områder og beskyttede arter mv. i byggesagsbehandlingen og erfaringsudveksling
Vi kommer bl.a. omkring:
- Miljøkonsekvensvurderinger (VVM-screeninger) i forhold til byggesagsbehandlingen
- Kravet i § 38 i BR 18 om vurdering af et projekts påvirkning af et habitatområde (hvis der ikke efter andre regler er foretaget en tilstrækkelige habitatvurdering)
Om byggelovens § 4, sikkerhedsstillelse og ibrugtagningskrav i lokalplaner
Vi kommer bl.a. omkring:
- Bestemmelsens indhold og formål
- Kravet om sikkerhedsstillelse – hvad ligger heri og hvordan håndteres det i praksis, herunder kontrol inden ibrugtagning.
- Krav om sikkerhedsstillelse for afskærmningsforanstaltninger fastsat i en lokalplan og samspillet mellem ibrugtagningskrav i en lokalplan og meddelelse af ibrugtagningstilladelse efter byggeloven i øvrigt.
Fælles læringsopsamling
Netværksmiddag
Underviser
Jens Flensborg, Partner og Advokat hos Codex Advokater
Velkommen til en ny dag – dagens program
Helhedsvurderinger & begrundelseshensynet
Helhedsvurdering kan være en svær størrelse selv for den erfarende byggesagsbehandler. Hvornår er noget sædvanligt og hvad menes der med hvad tilstræbes for området?

Vi tager et kig på ordlyden af en række af afgørelser fra Byggeklageenheden og eksempler på helhedsvurderinger, som kommer ind på hvilke overvejelser og hensyn der blandt andet skal og kan inddrages i forbindelse med Kommunens skøn i byggesager.
Byggelovens § 14 & 18 – Afskærmning og manglende vedligehold af bygninger
Rundt i landet står flere bygninger tomme og som ikke pynter i bybilledet – De lokale politikere har ofte et ønske sammen med lokalforeninger om at bygninger bringes i en stand, så de ikke skæmmer bybilledet. Tilsvarende gælder ved ejendomme hvor beboerne samler på genstande, hvor der ofte er naboer der er generet. Sagsbehandlerne er ofte udfordret i disse sager, da der skal foretages et konkret skøn ift. om betingelserne for håndhævelse er til stede.

Vi dykker samtidig ned i bestemmelserne omkring rømning og hvornår man som myndighed har pligt at reagere og vigtigheden af klare procedurer, når tingene skal gå hurtigt
Frokost
Case arbejde og fælles diskussion: Byggelovens §14 & 18
Ombygningssager – Ændring af brandmæssige forudsætninger/ statisk virkemåde
Hvornår kræver en ombygning byggetilladelse? Tidligere var det et simpelt spørgsmål de fleste byggesagsbehandlere kunne svare på. I dag kræver det efterhånden indgående kendskab til en bygnings eksisterende forudsætninger og et større kendskab til bilag og vejledninger til kapitel 5 i bygningsreglementet.
Hvad er det der skal fokuseres på i den forbindelse og hvordan bliver man højere grad på at man foretaget en tilstrækkelig vurdering? Hvad siger lovgivningen og hvad kan man gøre i praksis?

Der tages udgangspunkt i eksempler, hvor lovgivningen og vejledninger kan komme til kort.
Fælles diskussion - Ombygninger
Fælles afsluttende læringsopsamling fra kursusdagene
Tak for denne gang
Underviser
Michael Borup Lund er Civilingeniør, Teamleder samt fagkoordinator for byggesagsområdet i Silkeborg Kommune.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

AH
Koordinator
Aida Hadzimahovic Buzdalek
Hanne Lykke
Chefkonsulent
Hanne Lykke