Få styrket din faglighed og netværk og kom hjem med konkrete ideer til, hvordan I får sat handling bag synergierne i jeres synergiorienterede udviklingsprojekter.
Som kommunal fagperson bliver du klædt på til at tænke helhedsorienteret og samarbejde på tværs af forvaltninger og forskellige aktører under temaer som bosætning, turisme, biodiversitet, klimatilpasning og skovrejsning. Du får konkrete metoder til at identificere områder med synergipotentiale og samarbejder, GIS-værktøjer og praksisnære cases får deltagerne ny inspiration og redskaber til at skabe mere multifunktionelle og naturbaserede løsninger i trepartssamarbejdet og andre synergiorienterede udviklingsprojekter.
Samskabelse på tværs af fagområder
I mange kommuner er der et stigende behov for at bevæge sig fra siloorienteret arbejde mod mere integrerede og multifunktionelle løsninger i kommunale projekter og planlægning. Når det f.eks. drejer sig om arbejdet med klimatilpasning, bosætning, biodiversitet og skovrejsning er der risiko for at overse de gode multifunktionelle løsninger. Men netop samskabelse på tværs af fagområder og forvaltninger er nøglen til at realisere den synergiorienterede udvikling, som trepartssamarbejdet og andre synergiorienterede udviklingsprojekter har potentiale for, for at få de fulde potentialer frem.
Dette kursusforløb giver tværfaglige projektledere og fagpersoner kompetencer til at arbejde mere strategisk, tværfagligt og stedsspecifikt med naturbaserede og målrettede løsninger – med GIS og kortlægning som værktøj og synergi som ledestjerne.
På kurset arbejder vi med:
- Konkrete metodiske redskaber og let teoretisk baggrund
- Præsentationer af metoder og naturbaseret tilgang gennem cases
- Tværgående øvelser og gruppearbejde
- Faglig dialog og refleksion
- GIS-demonstrationer og hands-on kortlægning
Målgruppe
Kommunale fagmedarbejdere på tværs af teknik, plan, bosætning, turisme, natur, miljø, klima og landskab, samt projektledere og tværgående koordinatorer i trepartsprojekter eller lignende tværfaglige projekter og naturgenopretningsprojekter.
- Teknik og Miljø
- Plan og udvikling
- Natur og landskab
- Bosætning og turisme
- Klima og bæredygtighed
SLA
SLA er en internationalt anerkendt landskabsarkitekttegnestue, der arbejder tværfagligt med strategisk og naturbaseret by- og regionsudvikling, oplevelsesrige landskaber, inkluderende byrum og visionære udviklingsprojekter.
I over 30 år har SLA stået bag nogle af de mest markante natur- og landskabsudviklingsprojekter i Danmark og Norden, hvor naturens, vandets og stedets iboende potentialer har været den afgørende drivkraft. Deres tilgang forener æstetik, funktion og biodiversitet i løsninger, der både er bæredygtige og langtidsholdbare.
SLA har et tæt og mangeårigt samarbejde med kommuner over hele landet, hvor de i praksis er med til at udvikle og realisere projekter i tæt dialog med forvaltninger, borgere og øvrige aktører. Gennem deres tværfaglige tilgang og inddragende processer skaber de løsninger, der er forankret i lokal kontekst og behov.
Samtidig samarbejder de med førende universiteter og forskningsmiljøer i både ind- og udland, hvor de bidrager aktivt til den nyeste viden inden for klimatilpasning, naturbaserede løsninger og social bæredygtighed. Deres praksis er således både forskningsinformeret og kontinuerligt udviklende.
Hvad får jeg med hjem fra kurset?
- Forståelse for synergipotentialer i udviklingsprojekter
- Styrkede evner til tværfaglig dialog og samskabels
- Netværk på tværs af fagområder og kommuner
- Konkrete planværktøjer og GIS-metoder
