Økonomichef og underviser Sonja Jeppesen giver sine bud på, hvor kommunale økonomikonsulenter er særligt udfordrede lige nu – og hvordan vi nærmer os en løsning.
Udgivet den 24-01-2023

Økonomikonsulenter i landets kommuner er netop nu udfordrede til fingerspidserne. En af de helt store udfordringer er besparelser for 3,5 milliarder kroner i 2023, som en ny foreløbig undersøgelse fra Danske Kommuner viser.

Dermed bliver økonomikonsulenten udfordret i de mange forskellige roller, som de oftest forventes at varetage i deres job. Sonja Jeppesen, økonomichef i Lolland Kommune og underviser på Økonomistyring og controlling i praksis identificerer her de udfordringer, som kommunale økonomifunktioner står over for lige nu:

- Først og fremmest er der helt grundlæggende en stor udfordring i at få budgettet til at rumme alle udgifterne. Det er essentielt, at økonomikonsulenten kan koble organisationens mål til den økonomiske ramme, siger Sonja Jeppesen.

Hun har blik for de mange roller, man kan besidde som økonomikonsulent. I sin undervisning bruger hun økonomistyringstrappen til at visualisere de mange forskellige aspekter, der er i jobbet.

- Der ligger en opgave i at reflektere over hvor man selv er placeret på trappen – og om man egentlig er tilfreds i den position eller gerne vil udvikle sig. Visualiseringen af ens konkrete opgaver i relation til øvrige mulige opgaver kan hjælpe én med at forholde sig til hvilken udvikling, man givet vis har behov for – og lyst til, siger hun.

Det er grundlæggende vigtigt, at man som økonomikonsulent ikke blot selv har styr på delelementerne i økonomistyringen – det er også vigtigt, at man formår at formidle vigtigheden af opgaven og detaljerne i processen til f.eks. budgetansvarlige ledere.

- Der er behov for, at man sætter sig i hinandens sted. Hvis man kommer med en løftet pegefinger, så skal man altså også have en løsning, fortæller Sonja ud fra sin mangeårige erfaring.

Økonomistyringen kan til tider lide under, at der er gået et eller andet galt i formidlingen og i den generelle kommunikation.  Kommunikation bør med andre ord anses som en bærende søjle i økonomikonsulentens arbejde.

For at kunne kommunikere virkningsfuldt til budgetansvarlige kollegaer eller økonomiprofessionelle andre steder i organisationen er det en fordel, hvis man har en solid forståelse for hvad de tal man arbejder med fortæller – og hvorfor de er, som de er. Derfor er det vigtigt, at økonomikonsulenter har en god analytisk sans og formår at læse ind bag tallene. Det gælder hele vejen rundt i en kommune – både for decentrale og centrale økonomifunktioner.

- Der er behov for at kunne oversætte hvad hovedbudskabet er på tværs af funktioner og afdelinger, understreger Sonja og fortsætter:

- Hvis modtageren har svært ved at forstå dele af processen er det vigtigt, at økonomikonsulenten formår at videreformidle sin viden på en konstruktiv måde, som skaber en god dialog og et godt grundlag for at kollegaer kan udfylde deres rolle bedst muligt.

Gode samarbejdsrelationer er ligeledes helt essentielle og nødvendige for at få økonomistyringen til at lykkes. Hvis man kan skabe en fælles forståelse, er man godt på vej, da man derved kan finde de rigtige løsninger sammen og bringe de relevante faglige og økonomiske perspektiver i spil i én samlet proces.

Sonja Jeppesen

Sonja er økonomichef i Lolland Kommune og underviser hos Komponent både på Kommunomuddannelsen i Økonomistyring og Controlling samt på det åbne kursus Økonomistyring og Controlling i praksis.  

Økonomistyring og Controlling i praksis varer 4 dage og holdes på Munkebjerg hotel i Vejle. Kurset henvender sig til både centrale og decentrale økonomikonsulenter, som har brug for en helhedsorienteret og praksisnær kompetenceudvikling, der ruster dem til at udføre de forskellige roller, som der kræves i praksis af økonomifunktionen i kommunen. På kurset underviser også Kenneth Andersen, som udover at undervise hos Komponent til daglig er økonomichef i HK.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Økonomistyring og controlling i praksis

På kurset Økonomistyring og controlling i praksis får du viden om krav og forventninger til økonomistyring og controlling i kommunerne anno 2022, så du bliver i stand til at vurdere og udvikle økonomistyringen til gavn for din kommune. Kurset tager afsæt i aktuelle opgaver og udfordringer for den kommunale økonomistyring, og vi inddrager dine problemstillinger i undervisningen.

 

Beskæftig dig med:

  • Hvad controlling er og hvorfor controlling er nødvendigt i den moderne kommune?
     
  • Strategisk økonomistyring og controlling med fokus på benchmarking og ledelsesinformation
     
  • Økonomikonsulentens forskellige roller som kontrollant, rådgiver og udfordrer
     
  • Hvilken betydning landspolitiske aftaler har for den lokale økonomistyring
     
  • Identifikation af kritiske aktiviteter
     
  • Design og brug af ledelsesinformation
Økonomistyring og controlling i praksis

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

(1500x950_webfokus_NAIB)
Konsulent
Nanna Ibsen
LJB
Koordinator
Lena Judith Buckflash