Vælg mellem følgende otte sessioner:

Session 1: Forebyggelse af magtanvendelse og perspektiver på trivsel
Magtanvendelse er kun en mulighed, hvis det ikke viser sig muligt at løse med en socialpædagogisk indsats og andre mindre indgribende indsatser. Der findes dog ikke én enkelt løsning eller metode, der kan forebygge magtanvendelse og voldsomme episoder. Workshoppen giver et indblik i forebyggelsen af magtanvendelser og voldsomme episoder ud fra bl.a. erfaringer fra Social- og Boligstyrelsens rådgivningsforløb på botilbud på handicapområdet. Der vil være perspektiver på følgende: Hvad er en magtanvendelse ud fra gældende regler? Og hvilke principper er i spil, når fagprofessionelle skal forebygge magtanvendelser? Og hvordan forholder vi os til balancen mellem borgernes selvbestemmelsesret og omsorgspligten? 

Sessionen vil tage udgangspunkt i servicelovens kapitel 24 og deraf primært omhandle voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Den vil veksle mellem oplæg, refleksion og dialog. Deltagerne må meget gerne overveje dilemmaer, hvor borgernes selvbestemmelsesret vs. fagprofessionelles omsorgspligt opleves som udfordrende.

//Line Zimmer Rasmussen, specialkonsulent, Social- og Boligstyrelsen

Session 2: Unge og voksne med dobbeltdiagnoser (psykiske vanskeligheder og samtidige rusmiddeludfordringer)
Det er snarere undtagelsen end reglen, at rusmiddelbrug og psykiske vanskeligheder optræder samtidig. Birgitte Thylstrup er lektor ved Center for Rusmiddelforskning og har forsket i samtidige psykiske vanskeligheder og rusmiddelbrug i mange år. I oplægget vil hun komme ind på udbredelsen og omfanget af udfordringerne – og hvordan vi forstår begrebet dobbeltdiagnose og dobbeltbelastning. 
Oplægget sætter også fokus på,  hvad der kan være af styrker og udfordringer inden for området, blandt andet i forhold til indsatser, organisering af tværfagligt samarbejde og det nye tilbud om integreret behandling, der ligger i regionerne. Hvad kan udfordre den rette hjælp i tide, hvad vi kan blive bedre til, og hvad er vigtigt at huske i tilbud til eksempelvis unge?

// Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning. Forperson for Dansk fagligt Netværk for Dobbeltdiagnose og medlem af UngeAlliancens Advisory Board

Session 3: Borgeren ved roret - en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang til voksne med psykisk sårbarhed, sociale udfordringer eller handicap
”Borgeren ved roret” er Social- og Boligstyrelsens betegnelse for en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang, som fokuserer på borgernes potentiale for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Tilgangen er oprindeligt udviklet til socialpsykiatrien, men er aktuelt under videreudvikling og afprøvning på handicap- og udsatteområdet. Borgeren ved roret markerer på forskellig vis et grundlæggende skift på socialområdet, og skal ses som en omlægning af den eksisterende indsats, både ift. udfører og myndighed. Tilgangen indeholder otte retningsgivende principper, som tilsammen beskriver en praksis, hvor den enkeltes håb, ønsker og drømme er omdrejningspunktet for den støtte, der tilbydes. 
Sessionen giver et indblik i principperne fra Borgeren ved roret og præsenterer erfaringer fra Favrskov Kommune, der har arbejdet med at omlægge praksis i overensstemmelse med principperne. Der vil blandt andet være fokus på, hvad det har betydet for samarbejdet med borgeren samt koordineringen mellem myndighed og tilbud.

//Susanne Ellegaard, specialkonsulent og projektleder, Social- og Boligstyrelsen samt fra Favrskov Kommune: Jørn Rod Jensen, områdeleder, Psykiatri og Social, Vibeke Kofoed Kühne, pædagog, mestringsindsatsen, Marie Louise Svane Boye, udviklings- og kvalitetskonsulent og Mette Gregersen Voss, mestringsvejleder.

Session 4: Seksualitet som en naturlig del af rehabilitering
Seksualitet i bred forstand er afgørende for menneskers trivsel og oplevelse af livskvalitet. Personer med hjernesygdomme risikerer ofte at få udfordringer på dette område, og derfor bør seksualitet tænkes ind i alle faser af sygdomsforløbet – fra diagnose til rehabilitering.
Alligevel er seksualitet stadig et tabu blandt mange fagprofessionelle, og mange patienter og borgere bliver aldrig mødt i deres behov for at tale om det. Men hvorfor er det så svært at tage hul på samtalen? Og hvordan kan vi som fagpersoner bryde tabuet og integrere seksualitet som en naturlig del af den professionelle praksis?
Dette oplæg sætter fokus på seksualitetens betydning ved kronisk hjernesygdom, den vigtige samtale om seksualitet og hvordan vi som professionelle kan støtte mennesker i deres seksuelle trivsel – med respekt, etik og faglighed. For et godt rehabiliteringsforløb handler ikke kun om selvhjulpenhed og job, men også om relationer, selvværd – og muligheden for et helt og meningsfuldt liv.

//Trine Arnam-Olsen Moos, udviklings- og Forskningssygeplejerske, Department of Public Health og Filadelfia Videnscenter 

Session 5: Theraplay som neuropædagogisk metode i indsatsen med udviklingshæmmede.
Theraplay er en metode, der blandt andet kan bruges til at fremme trivsel og livskvalitet hos voksne med udviklingshæmning. Gennem leg, positiv interaktion og tilpasset følelsesmæssig støtte styrker Theraplay individets sociale og følelsesmæssige udvikling. Denne neuropædagogiske tilgang skaber et trygt rum, hvor voksne med udviklingshæmning kan opnå øget selvværd, bedre relationer og et højere niveau af trivsel i hverdagen.

// Rikke Gaardsdal, lektor, Cand.pæd. og Sandra Andersen, lektor, Cand.pæd,  Professionshøjskolen UCN

Session 6: Genoptræning efter hjerneskade med hypnose – hvordan? 
I denne session vil du høre om hypnose, og hvordan hypnose kan bruges til at præge vores funktionsevne – og dermed også kan anvendes som led i genoptræningen, når en borger er blevet ramt af hjerneskade eller hjernerystelse. Du vil få konkrete eksempler på, hvordan hypnose kan anvendes med god effekt til aktive pauser og kan gøre en forskel for fx søvnkvalitet, lydfølsomhed, hukommelse og koncentrationsevne. Endelig vil der være en drøftelse af perspektiverne i oplægget: Kan hypnose i praksis bringes ind i den kommunale del af rehabiliteringen og hvordan?

// Ane Katrine Beck, psykolog, hypnoterapeut og mentaltræner.
Hun har tidligere arbejdet bl.a. som hjerneskadekoordinator og neuropsykolog på hjerneskadeområdet. 

Session 7: Naturen som medspiller i socialt arbejde og rehabilitering
Hvordan kan naturen spille en aktiv og meningsfuld rolle i socialt arbejde og rehabilitering? I denne session inviteres du med ind i de grønne muligheder,  og får gennem oplæg, praktiske øvelser og fælles refleksioner indsigt i, hvordan naturens rum kan bringes i spil som en del af jeres faglige praksis.
Vi ser nærmere på, hvordan naturoplevelser og samtaler i det fri kan:
•    Styrke borgerens bevidsthed om egne ressourcer og handlemuligheder,
•    Skabe rammer for netværksinddragelse gennem naturbaserede aktiviteter,
•    Fremme tillid og nærvær i relationen mellem fagperson og borger,
•    Øge borgerens tryghed, motivation og deltagelse i den sociale indsats,
•    Understøtte en helhedsorienteret tilgang, hvor sanser, kropssprog og verbal kommunikation spiller sammen.
Sessionen inddrager erfaringer fra forskellige målgrupper, herunder voksne med kognitive og sociale udfordringer som følge af hjerneskade, og viser, hvordan naturen kan være en meningsfuld medspiller i både rehabilitering og relationsarbejde.

Sessionen er også for dig, der ikke er vant til at inddrage naturen i dit arbejde

// Poul Hjulmann-Seidler, biolog, naturvejlede. Poul har og har mere end 25 års erfaring  med at integrere natur og naturoplevelser  til at fremme trivsel, læring og sundhed.

Session 8: Håb i rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade
Hvidbog om rehabilitering er et vigtigt fundament for rehabiliteringsarbejdet i Danmark. Den understreger, at indsatsen skal tage udgangspunkt i personens behov, ressourcer, livssituation – og, som noget nyt, også håb. Men hvad er håb? Og hvilke rehabiliteringskompetencer og kvaliteter er nødvendige for, at de rehabiliterings professionelle kan udforske og støtte den enkeltes håb?

I dette oplæg giver Camilla et indblik i, hvordan den internationale litteratur beskriver håb i konteksten af hjerneskaderehabilitering.  Med afsæt i etnografisk feltarbejde fra et rehabiliteringscenter til voksne med erhvervet hjerneskade udfolder hun, hvordan begreber som 'practice of hope' og 'transformative journey', giver mulighed for at generere ny perspektiver og forståelser af håb. Hun sætter samtidig fokus på hvilke rehabiliteringskompetencer og kvaliteter der er nødvendige, når håb skal være en aktiv del af rehabiliteringsindsatsen.

// Camilla Højgaard Nejst, ergoterapeut og sundhedsantropolog. Camilla er erhvervs  ph.d.-studerende ved rehabiliteringstilbuddet ’Neurorehabilitering – Kbh.’