Fokus på dagen er forståelser, perspektiver og indsatser i fagligt arbejde med borgere, der har en kognitiv funktionsnedsættelse som fx hjerneskade, har psykiske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelser og/eller udviklingshæmning. Der vil således være både tværgående perspektiver og mindsets og eksempler på specifikke metoder og tværgående pointer i samarbejdet med borgerne.
Årets konference lægger fra land med et indblik i aktuelle brydninger i forståelsen af det psykiatriske område, for hvordan hjælper vi bedst – ud fra bl.a. den baggrund, at vi måske ikke er blevet synderligt meget bedre til det de seneste fyrre år? På andre områder ville man spørge – skal vi så gøre mere af det samme? Det andet oplæg i plenum tager krydsfeltet mellem ”relationer” og ”metoder” under behandling i forståelsen af de autismespektrumforstyrrelser, som fylder mere og mere og koster mere og mere i samfundet, også i et livslangt perspektiv. Hvordan hjælper vi bedst?
Som noget nyt har vi givet mere plads og tid til parallelsessionerne, hvor man i år kan vælge to ud af i alt syv, så man kan få indblik og deltage i flere faglige sessioner med mere specifikke og afgrænsede områder. Se beskrivelserne af disse i programmet. Der er på sessionerne mulighed for mere dialog og deltagelse.
På Neurodagen – hjernen i socialt perspektiv ønsker vi at bevare fokus på omgivelser og kontekst, sociale indsatser, fællesskaber, kultur og socialfaglighed, men også at kunne bidrage med fx neurologisk viden til socialområdet. Et af konferencens stolte formål er at udvide rammerne for, hvad der er viden og læring på tværs af de faglige etablerede områder, hvor vi efterhånden ved en hel del om, at der er gode, virkningsfulde kerneelementer, som netop er mere tværgående end borgergruppe- eller diagnosespecifikke.
Skal I have stand på konferencen?
Igen i år er det muligt at have en stand på konferencen.
Der vil være plads til ca. 10 stande, som alle er centralt placeret udenfor plenumsalen.
Pris for stand: 12.500 kr. ekskl. moms og inkl. 2 standholdere.
Pris pr. ekstra deltager: 1.400 kr. ekskl. moms.
Maks 2 ekstra deltagere til 1.400 kr. Yderligere deltagere er til normal deltagerpris.
Interesseret? Så kontakt Dorthe Bidstrup Jensen: dbj@komponent.dk
Stand 1, 4, 5, 6, 7, 15, 18 og 19 er ikke ledige.
Målgruppe
Neurodagen er for dig, der arbejder med eller interesserer dig for sammenhængen mellem hjernen og sociale indsatser.
Du kan både komme fra en kommune, region, staten ellen andre organisationer, være udfører eller myndighed. Neurodagens perspektiv er bredt, det samme er målgruppen.
Program
09:30 Ankomst og registrering og bid brød
10.00 Velkomst og intro
// Bjarne Richter Bjelke, chefkonsulent, Komponent
10.10 KEYNOTE 1: Psykiatri – sociale og/eller biologiske forståelser
Oplægget vil give en kort indføring i psykiatriens historie samt sætte fokus på den eksplosive vækst, vi ser i de vestlige samfund af psykisk mistrivsel og behovet for psykiatriske diagnoser og psykiatrisk behandling.
Der vil argumenteres for, at psykiatrisk hjælp i dag med fordel kan fokusere på det relationelle aspekt og arbejde for, at mennesket får en øget tilknytning til samfundet og andre mennesker.
Oplægsholder vil trække på sin egen erfaring som overlæge på et rehabiliterende, psykiatrisk sengeafsnit samt hans baggrund i antropologien.
// Anders Lindelof, ledende overlæge i psykiatrien i Region Midt og ”næsten-antropolog”. Har deltaget i P1-programmet Brinkmanns Briks i 2023 under overskriften ”Nej tak til flere penge til psykiatrien”.
11.00 Pause og find din session
11.20 Sessionsrunde 1 – vælg mellem syv sessioner
Se beskrivelsen til højre.
12.30 Frokost
13.30 Sessionsrunde 2 – vælg mellem syv sessioner
14.40 Pause
15.10 KEYNOTE 2: Relationskompetencer og inddragende praksis i arbejdet med mennesker med autismespektrumforstyrrelser
Præmissen for effektive indsatser, der bidrager til den enkelte borgers oplevelse af trivsel og mening, er et konstruktivt samarbejde og et forløbende fokus på borgerens indefra-perspektiv. At støtte og hjælpe borgere med autismespektrumforstyrrelser (ASF) kræver derfor ikke kun viden om området, men også at vi træner vores samarbejds- og relationskompetencer. Oplægget vil bestå af tre områder, som alle omhandler samarbejdet med og omkring borgeren.
- Borgerinddragelse og samskabelse
- Relationskompetencer
- Psykologisk tryghed og fejlkultur
Oplæggets pointer og take-aways er særdeles brugbare også på andre områder end ASF-området.
// Marie Louise Stochholm. Marie Louise er uddannet cand.scient.soc i socialvidenskab og psykologi med speciale i pædagogisk professionalisme. Hun er medstifter og medejer af Sopra, VISO-specialist, underviser og supervisor inden for udviklingshandicap, autisme og socialpsykiatri.
15.55 Afrunding
16:00 Tak for i dag
Sessioner
Der afholdes sessioner i to runder. Du kan vælge en session i hver runde, og du kan vælge mellem syv sessioner i hver runde.
Session 1: Nationale anbefalinger vedrørende børn og unge med ADHD og autisme
Stadig flere børn og unge får diagnoserne ADHD eller autisme. Samtidig er der sket en faglig udvikling på området, hvor nye forståelser og pædagogiske tilgange vinder frem. Dette giver forskellige udfordringer for kommunerne bl.a. i forhold til viden om den gode indsats til målgrupperne. På den baggrund har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet nationale anbefalinger for den gode praksis omkring børn og unge med autisme, ADHD eller begge diagnoser samtidig. På denne session vil du blive præsenteret for de nye anbefalinger, samt få lejlighed til at drøfte, hvordan anbefalingerne kan omsættes til praksis.
// Katrine Ottesen, fuldmægtig i Handicap, Social- og Boligstyrelsen
Katrine arbejder særligt med projekter, tematikker og vidensudvikling relateret til børn og unge med ADHD eller autisme. Hun er uddannet lærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi og har tidligere arbejdet med målgruppen i praksis.
Session 2: Borgerstemmen – hvad har jeg brug for, hvad virker for mig?
Dea vil give deltagerne sine perspektiver på at leve med autisme, med særligt fokus på samarbejdet med fagprofessionelle. Hun vil fortælle om de vanskeligheder og styrker, funktionsnedsættelsen giver hende, og hvad der er vigtigt, for at andre kan anerkende og forstå hendes måde at fungere og tænke på. Det handler særligt om, at de fagprofessionelle arbejder med udgangspunkt i indefra-perspektivet og viser vedholdenhed, nysgerrighed, refleksion, anerkendelse og interesse i relationen mellem dem og personen med autisme.
Dea vil således stille spørgsmålene:
Hvad kan fagprofessionelle gøre for at understøtte min livskvalitet og trivsel?
Hvilke barrierer og dilemmaer har jeg mødt i samarbejdet med fagprofessionelle?
// Dea Birgitte Hansen, fuldmægtig i Social- og Boligstyrelsen. Dea har selv autisme, og har igennem livet haft mange erfaringer med samarbejdet med fagprofessionelle.
Session 3: Alt det som lykkedes - fokus på hverdagsimplementering
Charlotte taler i denne session om alt det som lykkedes. Hun sætter fokus på, hvornår og hvordan vi lykkedes og hvornår vi ikke gør.
Det handler om alt fra implementering af nye opgaver i driften, at tage imod nye beboere på døgntilbud og om større projekter, hvor der fx arbejdes med nedbringelse af magtanvendelser og borgernes ret til selv- og medbestemmelse. Charlotte er fortaler for, at vi tager kompleksiteten ud af implementeringsprocesserne og arbejder med det, som hun kalder hverdagsimplementering.
På sessionen vil Charlotte sammen med Nette også komme omkring deres arbejde med at understøtte kvalitetsudviklingen i driften og hvordan de klæder medarbejderne på til arbejdet. Det handler nemlig ikke kun om, at medarbejderne mestrer de faglige metoder og tilgange. Det handler også om, hvordan fagpersonen bliver et arbejdsredskab og hvordan vi klæder medarbejdere på til at bruge sig selv som redskab i arbejdet med borgere med funktionsnedsættelser. Fagpersonen som arbejdsredskab og kontinuerlig fokus på kvalitetsudvikling i driften er nemlig også en del af tankegangen, når vi taler om hverdagsimplementering.
// Charlotte Hald Madsen, centerleder for autismeområdet, Herning Kommune samt leder af PULS, Herning Kommunes tværgående læringscenter for Handicap og Psykiatri
// Nette Linde, faglig udviklingskonsulent i PULS, med fokus på kvalitetsudvikling i driften
Session 4: Identitetsrekonstruktion i praksis – hjælp for voksne med erhvervet hjerneskade til at blive den jeg er
I ”Det Neuropædagogiske Undervisningstilbud (DNU)” fra kommunikationscenteret CSU Holbæk undervises voksne med erhvervet hjerneskade under lov under specialundervisning for voksne i at ”få fat i livet igen” og få øje på muligheder for deltagelse i familie-, fritids-, arbejds- og samfundsliv. Vi er inspireret af Chalotte Glintborgs forskning om identitet, indefra-perspektiv, sorgbearbejdning og psykosocial rehabilitering.
Gennem undervisning og fællessamling, ture ud af huset, temadage om ”energiforvaltning og udtrætning” og ”kærlighed, intimitet og seksualitet” søger vi at skabe en slags ”ruge-kasse” hvor kursisternes vej til at finde ud af hvor de er landet understøttes. Herudfra faciliteres til igen at få fat i et meningsfuldt liv med livskvalitet og kunnen!
// Søren Toftebo Jørgensen, speciallærer/skolekonsulent, cand. pæd. i pædagogisk psykologi, skoleleder for Aftenskole for Senhjerneskadede (AFS) og medejer af HjerneHjørnet.
Søren suppleres af Jasmina Malkoc, skolekonsulent, speciallærer, grafiker, Christian Brandt, skolekonsulent, speciallærer, musiker og Iben Stenild, skolekonsulent, fysioterapeut, hypnoterapeut
Session 5: Træthed ved erhvervet hjerneskade
Udtalt trætbarhed og træthed (fatigue) er et udbredt problem ved erhvervet hjerneskade og kan være yderst invaliderende i dagligdagen, selv lang tid efter skaden. Træthed kommer til udtryk på forskellige måder og kan skyldes både biologiske, psykiske og sociale faktorer. Med den rette behandling, støtte og vejledning kan man som fagprofessionel hjælpe personer med erhvervet hjerneskade med at mindske sværhedsgraden og byrden af træthed. I denne session vil vi arbejde med en rammemodel for energiforvaltning som tværfaglig indsats til at fremme forståelse, håndtering og mestring af symptomer på træthed i dagligdagen. Formålet med modellen er at give fagprofessionelle et overblik og et fælles sprog for elementerne i energiforvaltning og et holdepunkt for det kliniske ræsonnement i rehabiliteringsprocessen. Deltagerne vil blive introduceret til træthed ved erhvervet hjerneskade og få mulighed for at diskutere indsatser i behandlingen og håndteringen af træthed med afsæt i egen praksiserfaring.
// Frederik L. Dornonville de la Cour, ph.d., cand.psych, Ansat som postdoc ved Københavns Universitet, Rigshospitalet og Elsass Fonden, hvor han arbejder med forskning, undervisning og formidling inden for neurorehabilitering. Særligt fokus på voksne med erhvervet hjerneskade og cerebral parese. Hans ph.d. handlede om rehabilitering af træthed (fatigue) ved erhvervet hjerneskade, og hans aktuelle forskning har fokus på at udvikle metoder til kortlægning og håndtering af træthed i dagligdagen.
Session 6: Traumebevidsthed og traumefokus i socialt arbejde
Traumatisering og PTSD spiller ofte tæt sammen med udvikling af psykiske vanskeligheder og adfærdsmæssige problemer. Derfor er det problematisk, at der i behandling og socialt arbejde sjældent spørges ind til traumerelaterede symptomer, og at symptomerne sjældent er en del af målsætningen for det enkelte menneske.
I oplægget vil nyeste viden om traumatisering og PTSD blive præsenteret. Det vil blive gennemgået, hvordan man med udgangspunkt i Social- og Boligstyrelsens nye anbefalinger kan arbejde traumebevidst i socialt arbejde, og vi vil give konkrete eksempler på indsatser, der fokuserer på både traumesymptomer og rusmiddelbrug. Oplægget vil være relevant for alle, der arbejder med borgere på socialområdet i bred forstand, herunder mennesker med problematisk forbrug af rusmidler. Man kan godt arbejde traumebevidst uden at være ”behandler”, ”terapeut” eller psykolog!
// Sidsel Helena Karsberg, psykolog og lektor på Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og samarbejdspartner med Social- og Boligstyrelsen om traumebevidsthed og traumefokus.
Session 7: Hjerneskaden Neglekt - Når opmærksomheden fejler
Neglekt er en hyppig følgeskade efter blodprop og blødning i hjernen. Borgeren mister evnen til at orientere sig og mister adgang til sanseinformation på flere niveauer. Det påvirker både opmærksomhedsfunktionen i hjernen og evnen til at overskue hverdagen. Forståelse af skaden giver et indblik i, hvor kompliceret hjernens opmærksomhed og sanseprocesser er skruet sammen. I denne session dykker vi ned i hjernens maskinrum og forsøger at forstå Neglekt for på den måde at blive bedre til at rådgive borgere og pårørende. Ligeledes ser vi på de seneste træningsformer til genoptræning og behandling af Neglekt.
// Inge Wilms, forsker og ph.d. i kognitiv rehabilitering efter hjerneskade. Arbejder som konsulent og foredragsholder, med videreuddannelse af fagpersoner inden for neurorehabilitering. Udvikler løsninger til computerbaseret genoptræning.
Praktiske informationer
Hvor
ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C
Hvornår
29. oktober 2024
Prisen er 2.195 kr. ekskl. moms pr. deltager.
Tilmeldingen er bindende.
Også i år er det mulighed for at have en stand til konferencen. Der vil være plads til ca. 10 stande. Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen.
Pris for stand (4,5 x 2 m): 12.500 kr. ekskl. moms og inkl. 2 standholdere.
Pris pr. ekstra deltager: 1.400 kr. ekskl. moms.
Maks 2 ekstra deltagere til 1.400 kr. Yderligere deltagere er til normal deltagerpris.
Hvis du vil vide mere eller købe en standplads, er du velkommen til at kontakte Dorthe Bidstrup Jensen, dbj@komponent.dk