Session 1: Nye perspektiver på rehabilitering efter hjerneskade
Ny forskning peger på, at følger efter hjerneskade ikke kun handler om tabte funktioner, men om forstyrrede netværk i hjernen. Kenneth Jay, forskningschef i Cervello og medforfatter af en ny, videnskabelig artikel om NERD-modellen, præsenterer nye perspektiver på forståelsen af hjerneskade. Hvad betyder denne nye forståelse for en bio-psyko-social tilgang til neurorehabilitering? Og skal rehabilitering måske tænkes anderledes i fremtiden?

Hør om NERD-modellen, samt hvordan man kan hjælpe børn, unge og voksne tilbage til fællesskabet med systematisk, tværfaglig neurorehabilitering.

// Kenneth Jay, forskningschef i Cervello, har en Ph.d. i human fysiologi og klinisk biomekanik fra Syddansk Universitet. Han har mange års erfaring med neurorehabilitering i USA.

Session 2: Identitetsdannelse og ungefællesskaber og i tiden efter en erhvervet hjerneskade: Projekt UngtLiv
Hvad sker der, når du får en hjerneskade i den mest identitetsdannende tid i teenageårene? Hvordan indgår du i sociale relationer og hvad med troen på egne evner? Hjerneskadecenter Virum yder specialiseret, tværfaglig rehabilitering til børn og unge efter erhvervet hjerneskade. Her er erfaringen, at de unge ’slippes’ på et særligt sårbart tidspunkt, når de skal stå på egne ben i et ungdomsliv på nye vilkår. Deraf udsprang idéen om ”UngtLiv”, et brobyggende eftermiddagstilbud med det formål at styrke de sociale fællesskaber og øge livskvaliteten for målgruppen gennem en peer-to-peer tankegang. På sessionen deler neuropædagoger fra rehabiliteringscentret deres erfaringer fra projektet og kommer med inspirerende eksempler på, hvordan spejling i andre ligesindede og et trygt frirum kan have afgørende betydning for de unges livsmod.

// Hjerneskadecenter Virum 

Session 3: Seksualitet på dagsordenen og forebyggelse af seksuelle overgreb mod borgere med kognitive handicap
Seksualitet er en grundlæggende del af livet – også for borgere med kognitive handicaps. Dog kan nogle borgerne have svært ved at udtrykke og forstå deres behov for intimitet og berøring, hvilket kan skabe en udfordring i det daglige arbejde med seksualitet som et pædagogisk felt. Oplægget vil fokusere på, hvordan læring og refleksion kan styrke personalets kompetencer og skabe en arbejdspladskultur, hvor seksualitet og intimitet bliver en naturlig del af omsorgen. Oplægget tager bl.a. udgangspunkt i Social- og Boligstyrelsens opdatering af den velkendte håndbog: ’Seksualitet på dagsordenen’ (2012).

// Viki Holdgaard Madsen og Helle Thusing Nilsson, Social- og Boligstyrelsen

Session 4: Fra behandling til deltagelse – sådan arbejder vi med sociale henvisninger
Mens medicinsk og psykiatrisk behandling er udbredt i dag, overser vi ofte borgeres sociale sundhed og trivsel, som er udfordret af stigende ensomhed, problematiske familie- og arbejdsrelationer, dårlige boligforhold, social udsathed etc. En måde at arbejde med dette på, er ved sociale henvisninger. 

Sociale henvisninger handler om at hjælpe borgere med at få adgang til sociale tilbud og fællesskaber – det kan være alt fra boligforeninger og mentorordninger til gågrupper og kor. Formålet er at styrke borgeres sociale relationer og deltagelse i fællesskaber med mulige afledte effekter på deres sundhed og trivsel. I denne session får du en introduktion til, hvordan sociale henvisninger fungerer i praksis. Du får indblik i, hvilke grupper af borgere som sociale henvisninger kan være relevant for, hvordan man bygger bro mellem sundhedsvæsen, kommune og civilsamfund, og hvordan samarbejdet med frivillige og lokale aktører kan se ud. Samtidig bliver der sat fokus på hvilke muligheder og udfordringer der kan vise sig, når man arbejder på tværs af sektorer.

I anden del af sessionen arbejder vi med jeres egen praksis. Her ser vi på, hvordan sociale henvisninger kan udvikles i en kommunal kontekst, hvordan borgere og fagprofessionelle kan inddrages i udviklingen, og hvilken rolle brobyggere og frivillige kan spille. Der sættes også fokus på, hvilke forandringer og effekter denne tilgang kan skabe – både for borgere og organisationer.

// Sine Agergaard, professor, Department of Health Science and Technology, Faculty of Medicine, AAU SUND

Session 5: Når kunst skaber forandring: Kreative greb i arbejdet med mental sundhed
Hvordan kan kunst og kreative processer styrke mental sundhed i sociale tilbud – og hvad kræver det at arbejde systematisk med det i praksis?

I denne session får du en introduktion til, hvordan kunst- og kulturaktiviteter kan anvendes som en integreret del af den socialfaglige indsats. Med afsæt i konkrete erfaringer præsenteres en praksis, hvor skriveprocesser og kunstneriske greb bruges til at skabe refleksion, deltagelse og nye fortællinger hos borgere med psykiske udfordringer.

Du får indblik i hvilke faglige og organisatoriske overvejelser det kræver at arbejde i krydsfeltet mellem kunst og social- og sundhedsfaglig praksis.

Sessionen indeholder også en fælles skriveøvelse, hvor du selv får mulighed for at afprøve metoden. Vi arbejder med korte skrivegreb reflekterer sammen over, hvad de kreative processer kan åbne for i mødet med borgere.

// Birgit Bundesen, overlæge, faglig leder af forskningsprogrammet Kunst og Mental Sundhed, Forskningsenheden for Recovery og Sundhedsfremme, Amager Hvidovre Hospital

Session 6: Intensive Interaction som en engageret, respektfuld tilgang til autisme 
Hvordan skaber du som fagperson adgang til kommunikation sammen med autistiske og andre kommunikationshandicappede mennesker?  På autismefeltet sker der lige nu en bevægelse hen mod at lytte til og lade sig bevæge af autistiske menneskers egne erfaringer. Det indebærer et opgør med medicinske forklaringsmodeller, der entydigt forklarer kommunikationshandicap som noget, der er ”inde i” autistiske mennesker. 
Sessionen giver indsigt i den specialpædagogiske tilgang, Intensive Interaction, som kan ses som forenelig med de tanker og bestræbelser. Tilgangen bygger på viden fra udviklingspsykologien. Herfra ved vi, at kommunikation opstår (og udvikler sig), når den lærende oplever, at egne udtryk har værdi. Intensive Interaction kan forstås både som en filosofi, der ser kommunikation som et fælles anliggende og en praksis, der hjælper dig som fagperson til i et hvert øjeblik at træffe valg, der baserer sig på, hvad der kommer fra det andet menneske. 

Gennem levende billeder og ord får du i oplægget idéer til:  

• Hvordan du kan skabe den atmosfære, hvor den anden får lyst til og mod på at bruge det, de har
• Hvordan du sender et stærkt budskab til den anden om, at deres interesser, præferencer og udtryksformer betyder lige så meget som alle andres
• Hvordan du kan ”tune ind på” og besvare netop den måde, den anden bruger blik, stemme, tanker, krop og sprog på, så begge får indflydelse på kommunikationen. 

Sessionen giver dig indblik i en tilgang, der kan skabe bedre og mere meningsfulde liv og større forståelse – begge veje! 

// Ditte Rose Andersen, psykolog og konsulent 

Session 7: Fra observation til indsigt i kognition ved erhvervet hjerneskade
Hvordan kan vi skabe systematisk og anvendelig viden om borgeres kognitive funktionsniveau – også når de ikke kan deltage i traditionelle neuropsykologiske undersøgelser? I denne session introduceres KoFA (Kognitiv FunktionsAnalyse) – et praksisnært, observationsbaseret redskab, hvor fagprofessionelle systematisk vurderer borgeres kognitive funktioner på baggrund af deres daglige interaktion, relation og samarbejde med personen med erhvervet hjerneskade. Du får indblik i, hvordan metoden kan styrke det faglige grundlag for indsatsen og samarbejdet med personen med erhvervet hjerneskade, skabe et fælles sprog i personalegruppen og omsættes til konkrete neuropædagogiske strategier, der øger trivsel hos personen med erhvervet hjerneskade. Oplægget bygger på både mange års klinisk erfaring og ph.d.-forskning i anvendelsen og validiteten af KoFA.

// Charlotte Maximillian Høgg er specialist i neuropsykologi neuropsykolog og arbejder i Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland. Derudover er hun aktuelt ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet.