Socialstyrelsen og Komponent afholder Konferencen Neurodagen – for ottende år i træk – den 5. september 2023 i Odense. Sæt X i kalenderen! 

Konferencen er den eneste af sin slags i Danmark. Den har sit udgangspunkt på socialområdet og viderefører fokus på krydsfeltet mellem hjerne, sociale perspektiver og psyke.  

I en tid, hvor mange udfordringer og problematikker anskues i en ”neuro-optik”, er Socialstyrelsen og Komponent glade for fortsat at kunne understøtte dialog og viden om neuro-perspektiver i sociale sammenhænge. Vi ønsker at bevare fokus på omgivelser og kontekst, sociale indsatser, fællesskaber, kultur og socialfaglighed, men også at kunne bidrage med neurologisk viden til socialområdet. 

Derfor er der også højt til loftet på Neurodagen, og vi tilstræber hvert år både at udvide rammerne for, hvad der er ”gældende viden” og diskurs på området, men også at formidle de helt specifikke gode eksempler og den mere dybdegående viden.  

Vi ser et stort potentiale i inspiration og læring på tværs af vidensområder, derfor er programmet også helt unikt og ulig andet, man vil se på socialområdet i Danmark. 

Det er eksempelvis på områder som hjerneskade, psykiatri, kognitive funktionsnedsættelser, udviklingshæmning, autismespektret og ADHD og andet, hvor der kan være god viden og inspiration at hente på tværs af sektorer, søjler og diagnoser. Men det kan også være i forhold til involverende tilgange og metode. 

Der er altså plads til både vidensformidling, konkrete eksempler om virkningsfuld praksis med specifikke målgrupper, men også mere overordnet viden om, hvad der karakteriserer menneskelig trivsel, læring, gode fællesskaber og udvikling. 

Socialstyrelsen og Komponent glæder sig til at byde dig velkommen til Neurodagen 2022. Og husk at dele med de kollegaer/det netværk, du gerne vil have med. 

Stande

Som noget nyt er der mulighed for at have en stand til konferencen. Der vil være plads til ca. 10 stande. Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen. Kontakt Dorthe Bidstrup Jensen, E: dbj@komponent.dk for mere herom.

Varighed: 1 dag
Er du i målgruppen?

Målgruppen er alle, der arbejder med eller interesserer sig for sammenhængen mellem hjernen og sociale indsatser, det være sig i kommune, stat eller region, som udfører eller myndighed eller i andre organisationer. Dagens perspektiv er bredt, det samme er målgruppen.

Stand på konferencen

Som noget nyt er der mulighed for at have en stand til konferencen.
Der vil være plads til ca. 10 stande.
Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen.
Kontakt Dorthe Bidstrup Jensen, E: dbj@komponent.dk for mere herom.

 
 

09:30  Velkomst og morgenmad

10:00  Velkomst og rammesætning

// Bjarne Richter Bjelke, chefkonsulent, Komponent

10:10  At genvinde sproget
Hvad sker der, når man mister sproget fra den ene dag til den anden? 1/3 af de mennesker, der rammes af en blodprop, får følgevirkningen afasi. Det er en sprogforstyrrelse, der påvirker evnen til at forstå sprog eller sammensætte forståeligt sprog. Yago Bundgaard var rektor på Langkaer gymnasium og aktiv i de offentlige debatter, indtil han en dag pludselig mistede sproget efter to blodpropper i hjernen. Hør hans fortælling om at få vendt op og ned på tilværelsen og kæmpe sig til langsomt at få sproget tilbage.

// Yago Bundgaard

10:35  Åben Dialog
Åben Dialog er en dialogisk og netværksorienteret tilgang, hvor vi støtter den enkelte borger i det, der er vigtigt nu og her - på vej videre i livet. Vi inviterer os, som samarbejdspartnere, ind i samtaler med borgeren om det, der viser sig vigtigt for ham eller hende, her og nu. I tæt samspil med borgeren, rammesætter vi Åben Dialog Netværkssamtaler, hvor vi involverer hans eller hendes betydningsfulde private og professionelle netværk til at tale med om det, der er vigtigt for ham eller hende at tale om. Lokale, nationale og internationale erfaringer peger på, at vi, med Åben Dialog, styrker mulighederne for, at borgerens stemme er toneangivende, at netværkets ressourcer kan mobiliseres, og at indsatser på tværs af faglige kompetencer og organisatoriske kontekster bliver koblet sammen i samarbejdet på tværs af faglige og organisatoriske grænser.

// Maja Hørby Schou, peer medarbejder på Åben Dialog uddannelsen i Aarhus og Mie Leer, udviklingskonsulent og projektleder, Job, Udsatte og Socialpsykiatri, Aarhus kommune.

11:15  Pause

11:35  Evidensbaseret viden om hjernerystelse og behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Sundheds- og ældreministeriet etablerede i 2019 videnscenter Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH). Formålet er at samle og formidle evidensbaseret viden om hjernerystelse for fagpersoner og personer med hjernerystelse på tværs af sektorer og praksisser. DCFH arbejder ligeledes med fremme fokus på faglige anbefalinger og har bl.a. udarbejdet den første Nationale kliniske retningslinje for ikke-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

// Hana Malá Rytter, cand.psych, ph.d., lektor i neuropsykologi, leder af Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH)

12:10  Frokost

13:10  Sessioner

Du kan vælge mellem seks sessioner. Se sessionsoversigten.

14:00  Pause - find tilbage til plenum

14:20  Personlige erfaringer som et professionelt redskab
I dag ansættes der i stigende grad peer medarbejdere i både regionale og kommunale psykiatriske tilbud. Disse medarbejdere er tidligere patienter, som nu bruger deres personlige erfaringer med psykisk sygdom til at hjælpe nuværende patienter og fremme en recovery-orienteret tilgang i psykiatrien. I oplægget præsenteres fund fra en større kvalitativ undersøgelse af ansættelsen af peer medarbejdere, og der gives et indblik i, hvordan disse medarbejdere balancerer deres dobbeltrolle som tidligere patient og nu professionel, og hvordan patienter og sundhedsfagligt personale forholder sig til denne nye medarbejdergruppe.

// Malene Lue Kessing, ph.d., VIVE

14:55  Narrativ medicin og bevidstheden om empati
Narrativ medicin er et nyt felt, hvor skønlitteratur bruges til at fremme bevidsthed om empati. Det er snarere en metode, hvor man bruger digte, noveller og (uddrag af) romaner til en række forskellige formål i uddannelsen af sundhedsprofessionelle. Et af disse formål er at fremme en opmærksomhed på værdierne og hæve niveauet af empati mellem behandler og behandlet. Narrativ medicin har desuden til formål at opbygge og fastholde en professionel nysgerrighed over for de små, men vigtige nuancer og detaljer i patienternes sygehistorier, som de kommer til udtryk gennem sproget, herunder metaforer og det usagte. Det er også et formål at styrke behandlerens egenomsorg. Sundhedsprofessionelle mister til tider sig selv af syne, når de behandler syge, fordi de ofte er konstant overbebyrdede og gang på gang konfronteres med grænseerfaringer i menneskers liv.

// Morten Sodemann, overlæge på Odense Universitetshospital og klinisk professor på Syddansk Universitet.

15:35  Farvel og tak for i år

Læs mere Læs mindre

Du kan vælge mellem seks sessioner.

Session 1: Trivselsfremme og voldsforebyggelse for mennesker, der ikke selv kan sætte ord på
Hvad er trivsel for dig, og hvad gør dig glad i din hverdag? Det lyder simpelt, men trivsel er en individuel størrelse, som har stor betydning for os alle. For mennesker med udviklingshæmning og begrænset verbalt sprog er det derfor ekstra vigtigt, at de fagprofessionelle, der skal hjælpe og støtte i hverdagen, forstår den enkelte borger; Hvad gør borgeren glad, frustreret eller måske udadreagerende? Og hvordan kan man som fagprofessionel arbejde med et tilstræbt indefra-perspektiv og den vej skabe bedre trivsel, færre frustrationer og mindske udadreagerende adfærd hos den enkelte borger? Det dobbelte perspektiv ved et borger – og den fagprofessionelles perspektiv bliver yderligere styrket – og udfordret, når det tilstræbte indefra-perspektiv er i spil. Med afsæt i projektet; Afprøvning af LA2 i botilbud for mennesker med udviklingshæmning med henblik på forebyggelse af voldsomme episoder vil oplægsholderne fortælle om tilgangen LA2 med fokus på det tilstræbte indefra-perspektiv. Tilstræbt indefra-perspektiv giver nye perspektiver, udfordringer og samarbejdspotentialer mellem mennesker med udviklingshæmning og de fagprofessionelle på bostederne.

// Trine Uhrskov og Martin Lehmann-Poulsen, projektledere, Sopra

Session 2: Håb i rehabilitering?
Håb kan formodes at være et væsentligt aspekt i et rehabiliteringsforløb, men håb er forbavsende nedtonet i rehabiliteringslitteratur og måske også i hverdagens diskussioner om praksis i rehabilitering.

Hvor er håb i rehabilitering? Og hvad er håb? Og er der en relation mellem håb og mål? Begge kan ses som temporale aspekter: vi sætter mål eller håber i nutiden for en fremtid, men trækker på erfaringer fra fortiden. 

Oplægget har udspring fra et PhD projekt om mål og håb i rehabiliteringsforløb for personer med Parkinson's sygdom. Håb blev inkorporeret i min forskning, fordi forskellige grammatiske former af begrebet håb dukkede op i målsamtaler, og det at undersøge håb kunne give nye perspektiver på mål og på livet med Parkinson's, en progredierende, neurodegenerativ sygdom.


// Merete Tonnesen, antropolog, ph.d. studerende, Health, Aarhus Universitet.

Session 3: Pårørende til voksne med erhvervet hjerneskade
En erhvervet hjerneskade påvirker ikke bare livet for den ramte, men også de pårørende. Pludselig at blive pårørende er forbundet med mange forandringer og krise. Hvordan kan vi ud fra et rehabiliteringspsykologisk perspektiv forstå de psykosociale reaktioner, som pårørende oplever, og hvordan kan vi med udgangspunkt i den nye definition af rehabilitering støtte pårørende til voksne med erhvervet hjerneskade?

// Cecilie Marie Schmidt Thøgersen, ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Session 4: Hvem er pårørende? Sociale netværksrelationer i hjerneskade-rehabiliteringsforløb
Pårørendeinddragelse står højt på den sundhedspolitiske dagsorden. Men hvem er pårørende? Og er der enighed om, hvem det er? Hvilke konsekvenser har det for rehabiliteringsforløbet og for familien, at nogle til- og andre fravælges? Det er alt sammen spørgsmål undersøgt i et sociologisk ph.d.-projekt omhandlende rehabiliteringsforløb blandt unge med en svær erhvervet hjerneskade. Studiet følger familierne fra de er indlagt på Hammel Neurocenter til 1½ år efter udskrivelsen. Studiet viser, at både fagprofessionelle og de nærmeste pårørende spiller en central rolle i forhold til, hvem der involveres i den unges liv i den lange periode, hvor de lever afskåret fra deres sociale netværksrelationer fra før ulykken på grund af lange hospitals- og institutionsophold. Dette er dog langt fra altid i overensstemmelse med de unges egne opfattelser af, hvem der er betydningsfulde relationer i deres liv.

// Mette Ryssel Brystrup, ph.d., ungementor, Region Midtjylland

Session 5: Udvikling af et læringsforløb til unge med autisme i overgangen til voksenlivet
Gennem et 4-årigt projekt har seks kommuner, PwC og Socialstyrelsen udviklet et læringsforløb målrettet unge med autisme. Indsatsens formål er at styrke de unge i overgangen til voksenlivet gennem et gruppeforløb samt individuel støtte, hvor der arbejdes med forskellige tematikker, bl.a. sociale færdigheder, og redskaber til hverdagen. På sessionen vil du få et indblik i indsatsens opbygning, kommunernes erfaringer og de foreløbige evalueringsresultater.

// Dorthe Bevensee, specialkonsulent, Socialstyrelsen og en projektkommune

Session 6: Hvordan kan man arbejde med gruppemetode i rehabilitering?
Grupper bruges i stigende grad i forhold til meget forskellige målgrupper: Sorggrupper for børn og forældre, børn af psykisk syge eller misbrugere, grupper indenfor lokalpsykiatrien, grupper i afklaringsforløb, grupper for fysisk syge, for misbrugere, grupper på døgninstitutionsområdet - listen er lang, og kun fantasien sætter grænser for, hvor det at arbejde med grupper kan være relevant.

At samle mennesker i grupper i socialt arbejde har man efterhånden gjort i mange år, og der er ingen tvivl om, at dét at arbejde med grupper har potentialer, som det fagligt og menneskeligt er værd at stræbe efter: Samvær med ligestillede i de rette rammer og med kvalificeret ledelse af processerne giver endog meget store muligheder for vækst for deltagerne. At føle sig genkendt og forstået af ligestillede og mærke, at ens livserfaringer kan komme andre til gavn, er basale menneskelige behov.

På denne session udfolder Sten O. Andersen hvad det er for faglige og personlige kompetencer der er nødvendige når man arbejder med gruppemetoder. Det handler blandet andet om systematisk planlægning, viden om gruppedynamik og faser i gruppers liv, og sidst men ikke mindst – at kunne ændre sin vante rolle som gruppeleder, så den kan skifte mellem at være styrende på indholdssiden, til at turde slippe gruppeprocesser løs, og stole på gruppens eget potentiale.

// Svend O. Andersen, diakon/socialpædagog, familie- og psykoterapeut, Dansk Familieterapeutisk Institut, DFTI

Læs mere Læs mindre
 

Praktiske informationer

Hvor

ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Hvornår

25. oktober 2022

 

1.990 kr. ekskl. moms.

20. september 2022.

Tilmeldingen er bindende.

Hvis konferencen ikke er overtegnet, er det muligt at tilmelde sig efter fristens udløb.

Som noget nyt er der mulighed for at have en stand til konferencen. Der vil være plads til ca. 10 stande. Standene vil være centralt placeret udenfor plenumsalen.

Pris for stand (2 x 3 m): 9.750 kr. ekskl. moms.

Prisen er inkl. en standholder. 

Hvis du vil vide mere eller købe en standplads, er du velkommen til at kontakte Dorthe Bidstrup Jensen, dbj@komponent.dk

 

Kontakt

Har du spørgsmål til Neurodagen 2022 - hjernen i socialt perspektiv, er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål til din tilmelding eller ønsker at købe en standplads, kan vores koordinator Dorthe Bidstrup Jensen hjælpe dig.

Har du spørgsmål til programmet eller andre ting, er du meget velkommen til at kontakte vores konferenceansvarlige Anne Skjelborg.

ANST
Konference- og eventansvarlig
Anne Skjelborg
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen