- De mellemstationer, man har i en organisation, skal være velfungerende på det ledende plan. Der er behov for kompetencer inden for professionelle voksenrelationer, teamdynamik og kommunikation, og teamkoordinatorerne skal formå at træffe modige beslutninger og lægge lokale strategiske handleplaner uden at miste følingen med de mennesker og de opgaver, man arbejder med, siger Pernille Paaby, som er distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole.
Det er den bærende årsag til, at 16 teamkoordinatorer fra de tre skoler i distriktet i disse måneder er i gang med et fælles udviklingsforløb.
Et fællesskab der rækker ud over opgaven
For ledelsesteamet og skolens teamkoordinatorer er forløbet et naturligt næste skridt på rejsen mod professionelle læringsfællesskaber. Tidligere har gruppen været gennem et forløb om gruppedynamik, hvor de bl.a. modtog coaching og sparring fra en organisationspsykolog. Det har styrket teamkoordinatorerne i deres opgaver, men det skabte også et behov for et fællesskab, som var uafhængigt af opgaven:
- Teamkoordinatorerne efterspurgte et fællesskab, hvor det er muligt at tale om det, der er svært og de kompetencer, man mangler for at lykkes. Et fællesskab, som er forskelligt fra den lokale afdelingsopgave, de skal løse, og som giver dem tryghed og mulighed for at udvikle sig sammen, forklarer Pernille Paaby.
Ønsket om samtidig at styrke den systemiske tænkning og medarbejdernes grundlæggende kommunikationskompetencer gjorde, at hun tog kontakt til Komponent. I 2014 gennemførte Komponent et stort forløb for alle Tønder Kommunes teamkoordinatorer, og selvom skolerne og medarbejderne har udviklet sig meget siden da, er det stadig de samme grundelementer, der udfordrer teamkoordinatorerne og de professionelle læringsfællesskaber.
Pernille Paaby og Lisbeth Tarp Mouritzen fra Komponent blev enige om at gennemføre et forløb på fem dage fordelt over fem måneder, så teamkoordinatorerne har mulighed for at formulere prøvehandlinger og afprøve det lærte i dagligdagen. Temaerne for de fem læringsdage er:
- Teamkoordinatoren – rolle og position i samarbejdet med ledelse og team
- Psykologisk tryghed, motivation, kollektiv mestring og læring i teamet
- Kommunikationens store betydning for samarbejdet – i medgang og modgang
- Proces- og mødeledelse
- At arbejde systematisk med teamets læring med baggrund i en datainformeret praksis.
Højere psykologisk tryghed og mere styring
Teamkoordinatorerne er lige omkring halvvejs i forløbet, der afsluttes i maj måned. Men allerede nu oplever Pernille Paaby effekt:
- Vores sigte med forløbet er øget kvalitet i undervisningen og øget trivsel i skolen. På den måde er det jo et langt sejt træk, hvor teamkoordinatorforløbet er et blandt flere elementer. Alligevel mærker vi allerede nu nogle positive effekter, fortæller Pernille Paaby og fortsætter:
- Vi har fået markant højere psykologisk tryghed i den gruppe, som skal være bærende for, at man taler om udvikling og kvalitet i undervisningen. Vi har nu en gruppe teamkoordinatorer, som ikke er bange for at bruge tid på at være i udfordringerne og undersøge teamets praksis og adfærd. Og som ikke er bange for at bede deres kollegaer om det samme.
Pernille Paaby fremhæver ligeledes, at forløbet også har givet nye teamkoordinatorer mulighed for at vokse i lederrollen. I dag sætter de sig for bordenden på afdelingsmøderne og har skabt en struktur, som kræver aktivitet og tilstedeværelse fra de deltagende kollegaer.
Helt generelt er det Pernille Paabys oplevelse, at teamkoordinatorerne i dag tager en helt anderledes styring på opgaven:
- Vi har eksempelvis har en afdeling, som gennem nogle år har arbejdet med at udvikle kulturen hen mod at tage fælles ansvar. Her har teamkoordinatorerne opdaget, at en hel masse ting, som man tænker er basisviden, ikke er basisviden for alle. Så bare noget helt simpelt som at lave en oversigt over, hvad der er ledelsens ansvar, og hvad der er lærergruppens, har virkelig rykket. Vi har haft ledelsesmæssigt fokus på det længe, men teamkoordinatorerne har for alvor fået tydeliggjort, hvad medarbejdernes ansvar er, og de har taget ledelsesmæssigt ansvar for, hvordan skolen skal udvikle sig, afslutter Pernille Paaby.
