Styrk recoveryprocessen: Lær vigtige metoder til at samarbejde med borgeren om den medicinske behandling, så borgeren forstår og får den korrekte behandling, oplever færrest mulige bivirkninger og undgår uhensigtsmæssig medicinbrug og medicinsvigt.

Nogle af de hyppigste årsager til medicinsvigt er, at borgeren ikke oplever den fornødne effekt af medicinen eller ikke er enig i den ordinerede behandling, måske fordi han eller hun ikke er klar over årsagen til behandling eller ikke har kendskab til egen diagnose. 

Det kan også være, at borgeren oplever ikke at være blevet hørt, eller at beslutningen om medicinen ikke har været truffet i fællesskab. 

Med en medicinpædagogisk tilgang til dialogen styrker du borgerens recoveryproces. Den medicinpædagogiske tilgang hjælper dig med andre ord til at sikre, at borgerens egen stemme bliver styrket, og det har klare fordele:  

  • Samarbejdet mellem dig og borger styrkes, særligt i samtalen om behandling.
  • Borgeren får større forståelse for egen diagnose, behandling og de udfordringer, der følger med.
  • Bivirkninger, uhensigtsmæssig brug af medicin eller et decideret misbrug begrænses.
  • Borgeren undgår forværring og genindlæggelser og får det bedre.
4.595 kr.
Sted og startdato
Herlev: 4. november 2025
Varighed: 2 dage
Se tid og sted for det valgte forløb
Komponent Herlev, Lyskær 3 ef, 1. sal, 2730 Herlev
4. november + 5. november 2025.
Kl. 08:30-15:00 begge dage.
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Er du i målgruppen?

Kurset er for pædagogiske medarbejdere i psykiatrien, som er i dialog med borgere om medicinbrug, og som efterspørger samtaleteknikker og -redskaber til at samarbejde med borgeren om valg og indtagelse af medicin. 

Det kan f.eks. være pædagoger, støttekontaktpersoner og bostøtter. 

På dette to dages kursus får du redskaberne til at tale med borgerne om deres medicin og medicinbrug, og du bliver præsenteret for flere metoder, som gør dig i stand til at skabe den dialog, som er nødvendig for at etablere et samarbejde med borgeren om at vælge den rigtige behandling. 

Kurset er for pædagogisk personale, der samarbejder med borgere i psykiatrisk medicinsk behandling, uanset om borgeren bor i eget hjem eller på et botilbud. 

To dage med metoder, der virker

Underviser Anne Juel Huusom introducerer medicinpædagogik som tilgang, og du får også en kort indflyvning i rusmidlers indflydelse på antipsykotisk medicin, og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på dette, når du samarbejder med borgeren om at finde den rette behandling. 

Hun præsenterer dig for perspektivskiftemetoden, som hjælper dig og dine kollegaer til at forstå en oplevelse eller en udfordring fra borgerens perspektiv, så I kan finde løsninger, der i højere grad imødekommer hans eller hendes behov. 

Du kommer også til at træne forskellige samtaleteknikker sammen med de øvrige deltagere på kurset. Vi kommer bl.a. ind på samtalen om håb, og du får en introduktion til Den Motiverende Samtale, en anerkendt og effektiv metode til at skabe samtaler, der afdækker borgernes personlige motivation for forandringer og ændringer i vaner og dagligdag. 

Endelig får du indblik i mestringsstrategier og lærer, hvordan du kan hjælpe borgeren til at finde frem til de sunde mestringsstrategier, som hjælper ham eller hende til håndtere de symptomer, de kan opleve, uden at ty til uhensigtsmæssig medicin.

Kursusdagene er designet, så du både får en teoretisk introduktion til medicinpædagogik og metoder, du kan anvende i dialog med borgerne, og mulighed for at træne dem i praksis sammen med de øvrige deltagere på kurset. Der vil være masser af praktiske eksempler og øvelser, I kan tale ud fra, og vi taler selvfølgelig også om dilemmaer og udfordringer fra din og de øvrige kursusdeltageres praksis. Vi bruger også spil og videoklip i undervisningen, så du har rig mulighed for at prøve kræfter med metoderne. 

Vil du høre mere? Så kontakter vi dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så vender vores ekspert tilbage til dig. 

 

Når du har deltaget på kurset: 

  • Ved du, hvordan du tager den sommetider svære samtale med borgeren om, hvordan de har det med deres medicin.
  • Har du redskaber og metoder til at forhindre forværring i borgerens tilstand og forebygge indlæggelser.
  • Ved du, hvordan du skaber øget livskvalitet hos borgeren gennem tillidsfuld samtale og dialog.
  • Kan du styrke samarbejdet mellem borgeren og dig selv og de øvrige kontaktpersoner i kommunen, på bostedet eller i behandlingspsykiatrien.
  • Kan du hjælpe dine borgere til at styrke deres egen unikke recoveryproces.
Kvinde smiler foran skærm
 

Metoder, du lærer på kurset

Helt kort fortalt:

Læs mere Læs mindre
Stjernekikkert

Perspektivskiftemetoden

Perspektivskifte er en metode, som hjælper dig og dine kollegaer til at se en situation fra borgerens synspunkt. Den består bl.a. af en række refleksionsspørgsmål, som I stiller hinanden i personalegruppen. Når I siger spørgsmål og svar højt, bliver det nemmere at forstå, hvad en borger oplever og føler i en given situation, og dermed får I bedre mulighed for at hjælpe. 

På kurset får du en introduktion til metoden og refleksionsspørgsmålene og bud på, hvordan I kan indarbejde dem i jeres praksis. 

Kryds og bolle

Mestringsstrategier

Mestringsstrategier er en samlebetegnelse for metoder og teknikker, som hjælper en person med at håndtere udfordringer og krav samtidig med, at man bevarer sin integritet. Mestringsstrategierne er forskellige fra person til person, og som fagperson kan viden om borgernes mestringsstrategier hjælpe til at minimere konflikter og følelsen af afmagt hos borgeren. 

På kurset lærer du at hjælpe borgeren til at finde frem til sunde mestringsstrategier, han eller hun kan bringe i spil, når hverdagen bliver udfordrende, eller hvis borgeren oplever symptomer. 

Samtalebobler

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale (MI) er en tilgang, som hjælper dig til at identificere borgerens motivation og imødekomme den, når du taler med borgere om forandringer. Det er et anerkendt og effektivt værktøj, som har vist sig effektiv i forhold til at fremme den enkeltes motivation, ansvarlighed og deltagelse i egen forandring. 

På kurset får du en kort introduktion til, hvordan du med inspiration fra MI kan blive bedre med at tale med borgerne om deres personlige motivation for at søge eller hindre forandring.

Mød din underviser

Anne Juel Huusom har en baggrund som psykiatrisk sygeplejerske og har derfor stor erfaring med at arbejde med borgere med psykiatrisk dialgnose, asylansøgere og borgere med misbrugsproblematik eller dobbeltdiagnoser. Hun har en master i sundhedsantropologi og er godkendt underviser i Den Motiverende Samtale ved MINT (Motivational Interviewing Network of Trainers). Hun har undervist i brug af Den Motiverende Samtale i kombination med medicinpædagogik siden 2017. 

Skab fælles fokus og retning med kursus på egen arbejdsplads

Kurset kan også hentes hjem til jeres egen arbejdsplads som et lokalt forløb. Med et lokalt forløb får I skabt et fælles sprog med fokus på jeres egen praksis og kontekst, og det gør implementeringen af metoder og forandringer nemmere. Og fordi I selv står for lokaler og forplejning, er prisen pr. deltager oftest lavere end på åbne kurser.

Læs mere om fordelene ved et lokalt forløb

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

Anne Juel Huusom
Chefkonsulent
Anne Juel Huusom
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen