Formater
Vi tager en samtale med jer og finder ud af behov og ønsker samt hvilken type forløb og hvilket omfang, der vil passe bedst. Det kunne være en brush-up dag på metoden, metodesparring på fx case-niveau både for myndighed og udfører eller en dag med begge om bedst muligt samarbejde i henhold til VUM 2.0. Det kunne også fokusere på, hvordan I internt oplærer i metoden til nye medarbejdere på området eller være egentlig ledelsessparring og implementeringsunderstøttelse.
Udbytte
Et skræddersyet forløb hos jer fokuserer på, at I bliver bedre i jeres praksis. Vi kan eksempelvis se på sagsflow og bedre koblinger fra åbning til bestilling, hvad der skal ske fra bestilling og videre derfra til opfølgning, statusskrivelser, dykke ned i specifikke sager der ”bøvler”, leverandørs samarbejde med myndighed og gensidig forventningsafstemning, mål og delmål, og den gode dokumentation.
Vi kan også samarbejde med jer om at gøre case-sparring til fælles læring, så der ud fra cases og praksisnære udfordringer uddrages fælles læring og pejlemærker til det fremtidige arbejde, som vi evt. senere kan følge op på efter en passende periode.
Tilgang
Komponent baserer sin tilgang på metoden, dens indhold og formål. Hvorfor, hvad, hvordan, hvornår. Vi arbejder med andre ord med den faglighed og saglighed, der giver bedre udredninger og veldokumenterede ydelser ud fra intentionen med VUM 2.0 og FFB.
Undervisere
Underviserne/konsulenterne har været med i arbejdet med metoden siden 2018 og indgået på alle niveauer og funktioner i både udvikling af metoden i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, samt selv siddet med VUM2.0/FFB i praksis på både myndigheds- og udførersiden.
De har tilsammen været involveret i undervisning og sparring med over halvdelen af landets kommuner.
Underviserne sparrer løbende med hinanden om opgaverne, viden og erfaringer fra praksis og undervisning. En af vores undervisere er tilknyttet Kombit, som samler alle opdateringer, data og viden på området. Komponents undervisere understøtter læring, der sikrer rigtig benyttelse af VUM 2.0 og FFB.
Eksempler på temaer
- God dokumentation
- Mål og delmål
- Metode-brush-up – eller bygge videre på allerede afholdt kursus/temadag
- Sagsflow, også mellem myndighed og udfører
- Sammenhæng med sundhedsfaglig dokumentation
- Intern oplæring
- Ledelsessparring – både myndighed og udfører, hver for sig eller sammen om opgaven
- Case-/sagssparring og fælles læring heraf
- Fra afgørelse til den rette ydelse
Målgruppe
Myndighed og udfører/leverandører, både ledelse og medarbejdere.
Kontakt og aftaler
For at høre mere om muligheder for et forløb med et indhold og temaer, der passer til din situation, kontekst og praksis; kontakt Bjarne Richter Bjelke: brb@komponent.dk; tlf: 2494 4384.