Gratis webinar til AC’ere i alle danske kommuner – som er ansat indenfor 1-3 år. Kom bl.a. og hør kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon fra Hørsholm Kommune

Maria fra Norddjurs Kommune, Lykke fra Sønderborg Kommune og Rasmus fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune har noget til fælles. De er inden for de seneste år blevet ansat som AC’er i det kommunale Danmark – sammen med mange flere, som i disse år bliver ansat indenfor stort set alle forvaltninger.

Udover at have fået et job, som byder på udfordringer, dilemmaer og oftest – hurtige beslutninger – så er de også en del af et kommunalt fællesskab, som er præget af styringslogikker, lovgivninger og ’måder at gøre tingene på’ – som ikke altid er lige nemme at få hånd om. For hvordan navigerer man som AC’er mellem politik, jura, økonomi og egen faglighed – og ikke mindst kommunikation som disciplin?

Som AC’er i det kommunale Danmark er du en del af et stærkt fællesskab – uden nødvendigvis at vide det endnu.

Din rolle er central i den kommunale organisation, og mange af dilemmaerne sidder mange andre – forholdsvist nyansatte – også med. I rollen som AC’er bruger du dine generelle akademiske kompetencer til at levere god rådgivning og hurtigt at kunne tilegne dig den fornødne viden til at løse konkrete opgaver.

Dit arbejdsfelt ligger imellem din egen akademiske faglighed, et bredt lovgivningsfelt og politiske og strategiske dagsordener. Samtidig forventes at du til tider kan agere både i et snævert juridisk rum eller i åbne processer, internt eller i samspil med borgere, og at du kan navigere sikkert mellem de to arenaer.

I dialoger med kommunerne har Komponent derfor spottet et kompetencebehov, som vi vil give et kompetenceudviklingsløft ved at:

 

  • Understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling mellem forholdsvist nyansatte AC’ere i alle danske kommuner
  • Udvikle et brugbart kompetenceudviklingsunivers, som giver dig de bedste forudsætninger for at kommunen bruger dine kvalifikationer og kompetencer bedst muligt!

Som forholdsvis nyansat AC’er kan du hjælpe os, da vi laver de bedste netværk og forløb ved at lytte til dig. Derfor udbyder Komponent et gratis webinar, hvor vi samler interesserende kommunale AC’ere indenfor på tværs af alle 98 kommuner.

Dels for at understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling, dels for at opsøge endnu mere viden om behov og kvalifikationer for målgruppen.

Udbytte

Webinaret giver dig som AC’er:

  • Inspiration fra kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon fra Hørsholm Kommune og tovholder på de netop afholdte Kattegat-forløb for nyvalgte politikere. Oplægget kredser dels om hvad de nyvalgte lokalpolitikere har af forventninger til egen rolle og dels hvad de forventer af AC’erne i deres kommune.  
  • Mulighed for vidensdeling og erfaringsudveksling
  • Mulighed for at komme med input til Komponent til et fremtidigt netværk for AC’ere

Form

Webinar på 1,5 timer:

  • Inspirationsoplæg fra kommune
  • Vidensdeling i grupper
  • Opsamling fra grupperne og præsentation af kompetencer
Varighed: 1,5 timer
Se hvad prisen inkluderer

Webinaret er gratis

Er du i målgruppen?

AC’ere i alle danske kommuner – som er ansat indenfor 1-3 år.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

THT
Chefkonsulent
Thøger Terp
MN
Chefkonsulent
Martin Nielsen
MIB
Koordinator
Michaela Bundgaard