Få viden og inspiration til at få hånd om hjemløsheden i din kommune og arbejdet med den nye lovgivning

Er I allerede gode i din kommune til at spotte de hjemløse og hjælpe dem hurtigt videre på en god måde?

Har I allerede implementeret Housing First som tilgang?

Har I styr på de økonomiske konsekvenser af den nye lovgivning, der træder i kraft i efteråret 2023?

Har I lavet en business case for Housing First?

Hvis svaret er ”nej” til bare et af spørgsmålene, er det relevant for dig og måske dine kolleger at deltage i vores temadag om Housing First den 14. september 2023 i på Comwell i Middelfart.

Her kan du møde eksperter i hjemløshed og Housing First fra forskellige perspektiver:

  • Kommunen, der allerede har implementeret Housing First, fortæller om hvad de har lært ved at starte på arbejdet med Housing First, og hvordan indsatsen fungerer i dag.
  • De faglige eksperter, der arbejder med og underviser i Housing First-metoder, vil præsentere nogle metodiske highlights, og hvad der er afgørende for at få succes med omstillingen.
  • Eksperten i sociale investeringer, der har regnet på kommunens økonomiske afkast ved at investere i Housing First, og som kan give eksempler på, hvordan en række kommuner allerede har indgået samarbejde med Den Sociale Investeringsfond.
  • Den tidligere hjemløse, der har oplevet hjemløshed på egen krop – og som holder et spejl op for kommunen i forhold til hvordan kommunes tilbud opleves for målgruppen.

BEMÆRK at den nye lovgivning har konkrete konsekvenser for refusionsregler til forsorgshjem.

Temadagen er arrangeret i et samarbejde mellem Komponent og Trancit, der også sammen leverer kurser i Housing First-metoderne CTI og ICM.

 

Detaljeret program for dagen kan du finde til højre under fanen "filer" i både Word dokument samt PDF fil. Du bedes selv printe programmet, hvis du ønsker at medbringe det på dagen.

Varighed: 1 dag
Er du i målgruppen?

Fagpersoner og ledere i kommuner, der skal vide mere om Housing First og træffe beslutninger derom.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

BRB
Chefkonsulent
Bjarne Richter Bjelke