Når medarbejdere står i komplekse situationer med borgere, kan det være svært at finde nye veje alene. Supervision skaber et fælles fagligt rum, hvor medarbejderne kan undersøge det, der er svært, få øje på nye perspektiver og omsætte refleksionen til handling i praksis.

Komponent kan tilrettelægge supervision, der tager udgangspunkt i medarbejdernes konkrete hverdag og de borgere og situationer, de arbejder med.

Fra konkret situation til nye handlinger

Supervisionen tager afsæt i konkrete sager fra praksis. Medarbejderne undersøger situationen sammen, deler deres viden om borgeren og ser på mønstre, perspektiver og mulige forklaringer.

Vi arbejder med principper fra kognitiv adfærdsterapeutisk supervision og hjælper gruppen med at omsætte refleksionen til konkrete handlemuligheder, der kan afprøves i hverdagen.

Ved næste supervision følger vi op:

Hvad har I afprøvet?
Hvad virkede?
Hvad blev anderledes?
Hvad skal justeres?

På den måde bliver supervisionen ikke kun et sted for refleksion, men også et rum for løbende faglig læring og udvikling.

Et fælles fagligt blik

Når supervision foregår i en fast ramme, får medarbejderne mulighed for at dele erfaringer, udfordre egne forståelser og lære af hinanden.

Det kan være med til at styrke et fælles fagligt sprog og skabe større sammenhæng i den måde, medarbejderne møder og arbejder med borgerne på.

Samtidig står medarbejderne sammen om de komplekse situationer, frem for at den enkelte skal finde løsningerne alene. Det kan understøtte faglig mestring, kollegial sparring og arbejdet med de følelsesmæssige krav, der kan være en del af arbejdet på ældreområdet.

Vi kobler supervisionen til relevante faglige metoder

Supervisionen kan kobles til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og metoder på ældreområdet og til de redskaber, der allerede anvendes i organisationen.

Afhængigt af situationen kan vi blandt andet arbejde med:

Trivselskarret: Hvad fylder og tømmer borgerens trivsel?
Perspektivskifte: Hvordan kan situationen forstås fra borgerens perspektiv?
Affektudbrudsmodellen: Hvad sker der før, under og efter et affektudbrud, og hvilke triggere kan vi få øje på?
Isbjergmodellen: Hvad kan ligge bag den adfærd, vi ser?
De fem faktorer: Hvilke forhold kan være med til at forklare adfærden?
Blomsten: Hvordan hænger borgerens psykologiske behov sammen med trivsel og adfærd?

Andre relevante metoder og redskaber kan inddrages afhængigt af målgruppen og de konkrete problemstillinger.

Sådan kan et supervisionsforløb se ud

Vi anbefaler som udgangspunkt gruppesupervision med 6-8 deltagere.

Et forløb kan eksempelvis tilrettelægges med supervision cirka hver fjerde uge. Det giver medarbejderne tid til at afprøve nye tilgange mellem møderne og vende tilbage med erfaringer, der kan arbejdes videre med.

Det er et eksempel på en mulig ramme. Hyppighed, gruppestørrelse, fagligt fokus og forløbets længde kan tilpasses jeres medarbejdere, organisering og behov.