Fagligheden er i top, men dit budskab kommer ikke klart og præcist ud? God formidling kræver viden, refleksion og træning. Det får du på DOFU´en (tidl. VPG – VoksenPædagogisk Grunduddannelse).


EKSTRA HOLD i København med opstart den 22.03.2024. Slå til allerede nu, hvis du vil sikre dig en plads på et holdet i foråret 2024.
Og som noget helt nyt udbyder vi nu også uddannelsen i KOLDING.


Formål:

Uddannelsens formål er at

  • udvikle dine evner til at planlægge, gennemføre og vurdere kvaliteten af egen og andres undervisning eller formidling
  • gøre dig bevidst om din undervisningspraksis
  • give dig et bredere repertoire som underviser, så du har flere valgmuligheder, når du skal fastlægge metoder og midler

Indhold:

Evnen til at kommunikere, præsentere og formidle er et tema og en kompetence, som bliver omdrejningspunktet for fremtidens medarbejder og leder i det offentlige.

På DOFU har vi fokus på kommunikation, præsentation og formidling – overfor både små grupper af borgere, kollegaer og større fora. Du bliver bevidst om din rolle som formidler af viden og læring.

Uddannelsen omfatter disse temaer:

  • Planlægning
  • Formål/mål
  • Underviserens/formidlerens ansvar og rolle
  • Læringsstile
  • Læringsmiljø
  • Evaluering og effekt
  • Undervisningsmetoder
  • Digitalisering i undervisningen
  • Grafisk facilitering

Uddannelsen er en praksisnær uddannelse, hvor du som deltager aktivt træner underviser-/ formidlerrollen samt træner at give og modtage feedback. Vi kommer til at eksperimentere og afprøve nye veje, og derfor vil du også komme til at undervise dine medkursister to gange undervejs. 

Vi inviterer dig ind i et læringsmiljø, hvor det er afgørende, at rummet er fortroligt og tillidsfuldt. Vi arbejder med det, som kan være udfordrende og vanskeligt. Derfor forventer vi også, at du deltager med nysgerrighed, åbenhed og gerne deler dine erfaringer med dine medkursister. 

Udbytte for dig og din arbejdsplads:

Når din uddannelse er afsluttet, og du vender tilbage til din arbejdsplads, vil du have et styrket fundament, som gør dig stærkere i din rolle som underviser og formidler.

Din rygsæk vil være fyldt op med ny viden, metoder, teorier og praktiske værktøjer, der gør dig kvalificeret og skarpere til at tage de rigtige valg, når du planlægger din næste undervisnings-/formidlingsopgave. Elementer, som er vigtige og til gavn for både dig, dine lyttere og organisationen og vil skærpe din opmærksomhed på brug af ressourcer til opgaven.

Hvem deltager på Den Offentlige Formidler- og Underviseruddannelse®?

Det gør du, hvis du har eller skal i gang med undervisnings- eller formidlingsopgaver og er medarbejder eller leder i det offentlige. Så kort kan det siges. 

På vores hold møder du medkursister, der fx er lægesekretærer, biblioteksmedarbejdere, IT-ansvarlige, sygeplejersker, studievejledere, hørevejledere, livreddere, skolelærere, afdelingsledere, koordinatorer, ledere, økonomimedarbejdere, personale-, løn-, special- eller udviklingskonsulenter.

Tidligere deltagere udtaler:

”Det er den mest direkte-overførbare (transfer-støttende) uddannelse, jeg har deltaget i”.

”Jeg fik god inspiration og mange gode tilgange til at ændre min tilgang til undervisning, så jeg fik mere fokus på deltagernes læring end min egen ’aflevering’ af stoffet”.

”Jeg fik gode input og inspiration. Ikke mindst til øvelser og aktiviteter, der forbedrer et undervisningsforløb”.

Undervisere:

Underviserne er Mette Ranum Laustsen, konsulent eller Martin Nielsen, chefkonsulent, Komponent samt Thea Lindholm, Lindholm Insights. Grafisk facilitering faciliteres af Katrine Brenner, chefkonsulent, Komponent.
De har alle mange års erfaring med undervisning og formidling, bl.a. i den offentlige sektor.

23.350 kr.
Varighed: 6 undervisningsdage + 2 afsluttende internatdage. Omfanget er 120 timer
Se tid og sted for det valgte forløb
Scandic Sluseholmen, Molestien 11, 2450 København SV
Forløbet består af 6 undervisningdage + 2 afsluttende internatdage,

Dag 1: 27.08.2024 kl. 8.30 - kl. 15.30
Dag 2: 09.09.2024 kl. 8.30 - kl. 15.30
Dag 3: 24.09.2024 kl. 8.30 - kl. 15.30
Dag 4:10.10. 2024 kl. 8.30 - kl. 15.30
Dag 5: 29.10. 2024 kl. 8.30 - kl. 15.30
Dag 6: 14.11. 2024 kl. 8.30 - kl. 15.30
Dag 7-8: 28.11. kl. 8.30 - 29.11. 2024 kl. 15.30

DOFU+ (tilkøb) afholdes den 06.05.2025 + 28.05.2025
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer

Ekskl. moms. Husk du kan søge midler via Den Kommunale Kompetencefond / Den Regionale Kompetencefond / Den Statslige Kompetencefond. Undervisningssted kan variere undervejs i det enkelte forløb.

Er du i målgruppen?

Uddannelsen er for medarbejdere og ledere, som har eller ønsker formidlings- og undervisningsopgaver i kommuner, regioner, staten eller private virksomheder.

Tilkøb af DOFU+

Hvis du deltager på DOFU i efteråret 2023 og på DOFU+ i foråret 2024, eller hvis du deltager på DOFU i foråret 2024 og på DOFU+ i efteråret 2024, koster deltagelsen på DOFU+ 3.295 kr. ekskl. moms.

Hvis du tilmelder dig et senere DOFU+-hold end det, der kommer i semestret, efter du har deltaget på DOFU, koster deltagelse 4.295 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer materialer, lokaleleje og forplejning på de to undervisningsdage.

Det er et krav, at du har deltaget på DOFU for at kunne deltage på DOFU+.

 

Mette Ranum Laustsen fortæller om Den Offentlige Formidler- og Underviseruddannelse®

Læs mere Læs mindre
 
 

Mette Ranum Laustsen, underviser på Den Offentlige Formidler- og Underviseruddannelse®: Tematikker og målgruppe.

Læs mere Læs mindre
 

DOFU+

Som noget helt eksklusivt for DOFU-deltagere afholder vi opfølgningsdagene DOFU+ et stykke tid efter DOFU´en. 

Du har måske allerede stået på gulvet flere gange, siden vi sagde farvel til hinanden og i den forbindelse gjort dig en masse erfaringer – såvel gode som dyrt købte.

Vores erfaring er, at mange af deltagerne har lyst til at bygge videre på de erfaringer, de har gjort sig, siden uddannelsen sluttede. Dels via nye redskaber og perspektiver, dels gennem fælles refleksioner. Og det dykker vi ned i på DOFU+ - hvor du også kan møde dine medstuderende igen.

Hvad er indholdet på DOFU+

Det er to undervisningsdage, hvor vi sammen ser på temaerne:

  • Gå fra at undervise til at facilitere læring, erkendelse og refleksion
    Præsentation af det systemiske univers og af at lede forandringsprocesser
     
  • Transfer: at bygge bro mellem teori og praksis
    Lær de ti største hindringer for at det lærte bliver brugt bagefter
     
  • Modstand i undervisningen
    Sådan spotter, forebygger og håndterer du modstand i undervisningen
     
  • Transformativ læring er ”det nye sorte” inden for voksenundervisning
    - Stop med at gå fra teori til praksis – fokus skal være på fra praksis til teori
     
  • Prøvehandlinger og aktionslæring
    - Øge deltagerens udbytte markant via prøvehandling eller aktionslæringsforløb
     
  • Introduktion til de klassiske og nyere didaktiske modeller
    - Hvordan ser din egen didaktiske platform ud?

Vores mål er selvfølgelig stadig, at det, du lærer på vores kurser, bruger du i din praksis.
Denne gang kræver vi ikke, at du underviser dine medkursister. Derimod skal du både før, under og efter kurset finder konkrete prøvehandlinger, som kan være med til at styrke og udfordre din nuværende praksis og erfaringer.

Det er et krav, at du har deltaget på DOFU for at kunne deltage på DOFU+.

Læs mere om pris for tilkøb af DOFU+ til højre på siden.

Læs mere Læs mindre

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

MRL
Konsulent
Mette Ranum Laustsen
DBJ
Koordinator
Dorthe Bidstrup Jensen