Sessioner 2026

Session 1: Når kunst skaber forandring: Kreative greb i arbejdet med mental sundhed
Hvordan kan kunst og kreative processer styrke mental sundhed i sociale tilbud – og hvad kræver det at arbejde systematisk med det i praksis?
I denne session får du en introduktion til, hvordan kunst- og kulturaktiviteter kan anvendes som en integreret del af den socialfaglige indsats. Med afsæt i konkrete erfaringer præsenteres en praksis, hvor skriveprocesser og kunstneriske greb bruges til at skabe refleksion, deltagelse og nye fortællinger hos borgere med psykiske udfordringer.
Du får indblik i hvilke faglige og organisatoriske overvejelser det kræver at arbejde i krydsfeltet mellem kunst og social- og sundhedsfaglig praksis.

Sessionen indeholder også en fælles skriveøvelse, hvor du selv får mulighed for at afprøve metoden. Vi arbejder med korte skrivegreb reflekterer sammen over, hvad de kreative processer kan åbne for i mødet med borgere.

// Birgit Bundesen, overlæge, faglig leder af forskningsprogrammet Kunst og Mental Sundhed, Forskningsenheden for Recovery og Sundhedsfremme, Amager Hvidovre Hospital

Session 2: Vold som udtryksform – forebyggelse, forståelse og faglig handling
Hvordan kan vi forstå vold som et udtryk – og ikke blot en handling? Og hvordan kan denne forståelse styrke det forebyggende arbejde i sociale tilbud? I denne session præsenterer SUS programmet Vold som Udtryksform, som siden 1992 har arbejdet med at forebygge vold, trusler og voldsomme episoder på social- og sundhedsområdet samt det brede velfærdsområde.
Med afsæt i både forskning og praksis sætter vi fokus på:

• hvordan vold kan forstås som meningsfulde udtryk i komplekse sociale sammenhænge
• hvilke metoder og redskaber der virker i forebyggelse og håndtering
• hvordan arbejdspladser kan arbejde systematisk med læring efter voldsomme episoder 

Sessionen giver konkrete eksempler, inspiration og refleksioner, som kan styrke deltagernes arbejde med at skabe trygge og fagligt bæredygtige miljøer for både borgere og medarbejdere.

Vold som Udtryksform er en del af SUS – Socialt Udviklingscenter og finansieres af Beskæftigelsesministeriet frem til 2028.

// SUS – Socialt Udviklingscenter

Session 3: Når lægen flytter tættere på hverdagen – erfaringer med botilbudslæger på sociale tilbud
Hvordan skaber man bedre adgang til sundhed for borgere på sociale botilbud? I denne session sætter vi fokus på erfaringerne med at tilknytte faste læger til sociale botilbud og på, hvad det betyder i praksis for både borgere, medarbejdere og samarbejdet på tværs.

Med afsæt i konkrete erfaringer fra arbejdet med botilbudslæger får deltagerne indblik i, hvordan ordningen kan være med til at styrke kvaliteten i sundhedsindsatsen, skabe større kontinuitet og forbedre samarbejdet mellem social- og sundhedsfaglige aktører. Sessionen belyser også de muligheder og udfordringer, der kan opstå, når nye samarbejdsformer skal finde fodfæste i hverdagen.

Deltagerne får inspiration til, hvordan man lokalt kan arbejde med at bringe sundhed tættere på mennesker i sociale tilbud — med borgerens behov som fælles omdrejningspunkt.

// Charlotte Malm, tilbudsleder, Københavns Kommune

Session 4: Traumebevidst tilgang i socialt arbejde                   
Mange voksne i sociale tilbud bærer på voldsomme oplevelser, som påvirker deres evne til både at indgå i relationer og skabe forandring i deres liv. For fagpersoner betyder det, at traumereaktioner – såsom undgåelse, vagtsomhed eller følelsesmæssig overvældelse – ofte spiller en større rolle, end man umiddelbart ser. I denne session sætter vi fokus på, hvordan du som medarbejder eller leder kan arbejde traumebevidst: altså forstå og genkende traumerelaterede symptomer og støtte borgerens udvikling uden at skulle udføre egentlig behandling.

// Sidsel Helena Karsberg, lektor, Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Sidsel forsker i sammenhængen mellem traumer, PTSD og rusmiddelproblemer, og hvordan traumatisering påvirker behandlingsforløb. Hun har en baggrund som traume- og PTSD forsker og har bidraget til flere nationale undersøgelser af PTSD. 

Session 5: Fra handling i hverdagen til forbedret kvalitet og patientsikkerhed i praksis
Hvordan kan forbedringsarbejde gøres enkelt, anvendeligt og meningsfuldt i en travl hverdag, hvor der ofte er mange hensyn at balancere - det sætter denne session fokus på.
Du får får inspiration til, hvordan du kan arbejde mere systematisk med forbedringer i dinegen praksis og styrke en kultur, hvor kvalitet og patientsikkerhed omsættes til konkret handling, til gavn for både borgere, medarbejdere og organisation.

Vi sætter fokus på, hvordan man kan arbejde systematisk og praksisnært med at styrke kvaliteten i den daglige opgaveløsning på socialområdet. Blandt andet undersøger vi hvordan man kan arbejde med at nå de kvalitetsmål, der er sat, så forbedringerne faktisk kan mærkes i praksis.

Med afsæt i forbedringsmodellen og systematisk brug af PDSA-cirklen får du viden om, hvordan du kan udvikle praksisnær læring om, hvad der virker, og ikke virker, i den lokale kontekst. Det bidrager til en læringskultur, hvor der tales åbent om fejl, og hvor fejl bruges som afsæt for refleksion, læring og forbedring.

Derudover får du indsigt i, hvordan arbejdsgangsanalyse som metode kan bruges til at identificere kvalitetsgab og skabe et tydeligere grundlag for forbedringsarbejdet.

// Tina Lynge Lyngby, chefkonsulent, Komponent

Session 6: Pårørendesamarbejde som en faglig nøgleopgave – erfaringer, dilemmaer og veje til et stærkere samarbejde
Hvordan skaber man et godt og bæredygtigt samarbejde med pårørende, når opgaverne er komplekse, og mange hensyn skal balanceres? I denne session sættes der fokus på pårørendesamarbejde som en central faglig opgave og på, hvordan medarbejdere og ledere kan arbejde mere bevidst og systematisk med relationen til pårørende.

Med afsæt i erfaringer fra arbejdet med pårørendesamarbejde på sundheds- og ældreområdet sætter sessionen fokus på temaer, som også er relevante for medarbejdere på det specialiserede voksen- og børneområde. Deltagerne får indblik i, hvilke forventninger, dilemmaer og muligheder der ofte opstår i samarbejdet med pårørende, og hvordan man kan skabe en mere tydelig, tillidsfuld og konstruktiv dialog.

Sessionen giver inspiration til, hvordan pårørende kan tænkes ind som en vigtig samarbejdspartner — samtidig med at der holdes fokus på faglighed, rollefordeling og borgerens perspektiv.

// Lone Bisgaard Henriksen, pårørendevejleder og konsulent og Sussi Egelund Schmidt, pårørendevejleder og konsulent, Center for Pårørendesamarbejde