Modulet er for dig, der ønsker at styrke din faglige lederrolle og skabe stærke rammer for kvalitet, refleksion og professionel udvikling i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesområdet er i bevægelse. Med beskæftigelsesreformen følger større frisættelse, færre proceskrav og et øget fokus på faglige skøn i mødet med borgerne. Det giver medarbejderne større fagligt handlerum – og stiller nye krav til dig som leder.

På modulet arbejder vi med, hvordan du som leder kan sætte faglig retning, understøtte kvalitet i de faglige vurderinger og lede medarbejdernes faglige udvikling i en mere frisat beskæftigelsesindsats.

Du får viden om faglig ledelse med afsæt i relevante teorier, metoder og erfaringer fra beskæftigelsesområdet samt praksisnære redskaber til at arbejde med:

  • Ledelse af professionel dømmekraft og faglige skøn
  • Faglig kvalitet og fælles faglige standarder
  • Medarbejdernes læring, kompetenceudvikling og feedback
  • Data og viden som grundlag for faglig udvikling
  • Tværfagligt samarbejde og tydelig prioritering
  • Generativ AI og nye krav til faglighed og opgaveløsning 

Du styrker samtidig din evne til at skabe stærke faglige fællesskaber, kommunikere retning for opgaveløsningen og identificere udviklingsbehov i egen organisation.

9.800 kr.
Sted og startdato
Aarhus: Oktober 2026
Varighed: 4 undervisningsgange, studiegruppedage, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen
ECTS: 5
Se tid og sted for det valgte forløb
Aarhus - efteråret 2026

Undervisning: 20.10. + 5.11. + 16.11. + 1.12.2026
Læringsteamdage: 27.10. + 27.11.2026
Vejledning/skriveværksted: efter aftale
Aflevering: 10.12.2026
Eksamen: 17.12.2026

Tilmeldingsfrist den 16.9.2026
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Undervisningen foregår hos Komponent, Bülowsgade 68, 1. sal, 8000 Aarhus C - fra kl. 9.00-15.00
Undervisere er Ea Nielsen
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

På modulet får du:

Du styrker din evne til at: 

  • Skabe og fastholde stærke faglige fællesskaber
  • Kommunikere tydelig retning for den professionelle opgaveløsning
  • Understøtte medarbejdernes udvikling og læring
  • Identificere og lede faglige udviklingsbehov
  • Kulturudvikle i samarbejde kolleger, medarbejdere og andre aktører 

Mød din underviser

E Nielsen

Ea Nielsen
Chefkonsulent i Komponent

Ea har mere end 20 års erfaring med ledelse og udvikling i kommuner primært på beskæftigelsesområdet. Hun har blandt andet været stabs- og udviklingschef i Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Ea arbejder med ledelsesudvikling, organisatoriske forandringer og udviklingsprocesser med særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger, strategi og drift i den kommunale hverdag. 

I Komponent er hun bl.a. tilknyttet Den Offentlige Lederuddannelse, hvor hun underviser i Faglig ledelse og Det personlige lederskab.

Fakta og formalia

Dette modul består af:

  • 4 undervisningsgange
  • vejledning
  • opgaveskrivning
  • mundtlig eksamen

Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitKomponent.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.

Modulet afsluttes med en kombinationsprøve, individuelt eller i gruppe. En kombinationsprøve er et skriftligt oplæg kombineret med en mundtligt prøve.

Kommunal lederuddannelse, der virker i virkeligheden 

Kommunal ledelse er en særlig disciplin. Vælg en lederuddannelse, der matcher! Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) er udviklet af kommunerne og til kommunerne. Og vi ved, at din hverdag er kompleks. 

Med en DOL får du viden og værktøjer, som løfter dit lederskab og hjælper dig til at lykkes med de opgaver, du løser som leder i en af de mest komplekse og krævende organisationer, der findes: Kommunen.

Dette modul er en del af Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau (60 ECTS), som består af:

  • 3 grundmoduler (3 x 10 ECTS)
  • 3 valgmoduler (3 x 5 ECTS)
  • 1 specialemodul (15 ECTS)

Læs mere om Den Offentlige Lederuddannelse

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

JR
Studievejleder - Den Offentlige Lederuddannelse
Jane Rasmussen
TOL
Studievejleder - Den Offentlige Lederuddannelse
Tina Olsen
landskab
Chefkonsulent
Ea Nielsen