Du opnår indsigt og forståelse omkring vilkårene for ledelse af projekter i offentlige organisationer, såvel som du opnår kendskab til forskellige teorier og metoder for projektledelse og hvordan de kan få betydning i din praksis og hvorledes at projekter kan bruges som redskab til at skabe udvikling og læring i din egen organisation.
Du bliver klædt på til, fra start til slut, at styre projekter effektivt og sikkert i offentlige organisationer og tilegner dig anerkendte værktøjer og metoder hertil.
På modulet arbejder du med:
- Rammer og vilkår, organisation og projekt(-ledelse). Fokus er her den kontekstuelle forståelse for at udøve projektledelse i offentlige organisationer samt opbygning af en effektiv projektorganisation med fokus på tydelig rolle- og ansvarsfordeling.
- Projektets forberedelse og værktøjskassen. Her fokuseres der på projektarbejdsformen set i et værktøjsperspektiv.
- Styring og koordinering af flere projekter og udviklingsaktiviteter. Her fokuseres der på lederens rolle som projektejer og styregruppemedlem. Hvilke krav stilles der til den særlige rolle og hvordan balanceres kravet mellem sikker drift og udvikling.
- Projektets gennemførelse, afslutning og forankring (læringsperspektiv). Her er fokus, hvordan projektet ledes, gennemføres, evalueres og forankres (implementeres) i organisationen.
Modulet henvender sig til offentlige ledere.
Vi har gjort det nemt, så du blot skal fokusere på at studere. Inden undervisningsstart tilsender vi bøger til din arbejdsplads, og på alle undervisningsdage har vi sørget for fuld forplejning.
For kommunale ledere, der vil gøre en forskel
Modulet Projektledelse (5 ECTS) er for dig, som er leder i den offentlige sektor.
Kommunal lederuddannelse, der virker i virkeligheden
Kommunal ledelse er en særlig disciplin. Vælg en lederuddannelse, der matcher! Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) er udviklet af kommunerne og til kommunerne. Og vi ved, at din hverdag er kompleks.
Med en DOL får du viden og værktøjer, som løfter dit lederskab og hjælper dig til at lykkes med de opgaver, du løser som leder i en af de mest komplekse og krævende organisationer, der findes: Kommunen.
Dette modul er en del af Den Offentlige Lederuddannelse på diplomniveau (60 ECTS), som består af:
- 3 grundmoduler (3 x 10 ECTS)
- 3 valgmoduler (3 x 5 ECTS)
- 1 specialemodul (15 ECTS)
Fakta og formalia
Forløbet består af 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.
Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitCOK.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.
For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.
Modulet afsluttes med en kombinationsprøve, individuelt eller i gruppe. En kombinationsprøve er et skriftligt oplæg kombineret med en mundtligt prøve.